Iggy and The Stooges sprættede maven op på rock’n’roll og fodrede den snotnæsede punkgeneration med indvoldene, da udskuddene fra Detroit i 1973 udgav mesterværket ’Raw Power’, der er et af de absolut mest indflydelsesrige, medrivende og besættende album i musikhistorien.

Iggy Pop har for længst gjort sig fortjent til titlerne som The Godfather of Punk og rock’n’rolls mest tøjlesløse entertainer, men den diabolske dødsdrift ved ’Raw Power’ skal i udpræget grad også tilskrives guitargeniet James Williamson, der i slutningen af 1970’erne blev uvenner med frontmanden og trak sig tilbage fra showbusiness.

Hele 40 år efter de borede milepælen i rockscenen, genforenes Iggy og Williamson nu på klassikerens egentlige opfølger, ’Ready to Die’, der føles som to sultne rottweilere, der frådende sætter hjørnetænderne i hinandens struber.

Fordærvet nihilist
Det kunne nærmest kun gå galt, men det gør det på nærmest naturstridig vis absolut ikke, og der er dømt dødbringende måben, når de to mestre fræser gennem 35 minutter, der er korte som livet og ’Raw Power’.

’Ready to Die’ sitrer simpelthen af en vitalitet, man bare ikke forbinder med musikere, der rundede de 60 for flere år siden, og i forhold til hvad ungdommen præsterer i disse år, svarer Iggy and The Stooges’ genkomst til, at en topløs blondine klasker en bloddryppende kæmpesteak på tallerkenen i en vegetarrestaurant.

Det er som om, Williamson aldrig har været væk, og hans unikt nederdrægtige tone og uimodståeligt fræsende riffs flænser skiven op, mens Iggy dingler omkring som en fordærvet nihilist og hyler, bjæffer og glammer om kæmpebryster, håndvåben og lortejobs.

Utidigt swingende
’Burn’, ’Job’ og ’Gun’ sparker, bider og slår uden nåde, men i stil med flere sange fra kaosprojektet ’Kill City’, der udkom i 1977, flirter Iggy and The Stooges også med glam på utidigt swingende ’Sex and Money’, ’DD’s’ og ’Dirty Deal’.

Dobro-balladen ’The Departed’ er en mindre vellykket hyldest til The Stooges’ afdøde guitarist Ron Asheton, og albummets to andre afdæmpede numre er også med til at punktere pladen og forhindre den totale triumf.

’Ready to Die’ er imidlertid milevidt bedre, end man med rimelighed kunne forvente fra nogle gamle køtere, der pisser territoriet eftertrykkeligt af.