Livsbekræftende mama

I en alder af 71 er der stadig masser af spræl i Chicagos gospelfænomen Mavis Staples

Mavis Staples - fortolker blandt andre Allen Toussaint, John Fogerty og Randy Newman. (Foto: Cosmos)
Mavis Staples - fortolker blandt andre Allen Toussaint, John Fogerty og Randy Newman. (Foto: Cosmos)

Mavis Staples: 'You Are Not Alone' (Anti/Cosmos)

Som blandt andre Solomon Burke, Candi Staton og Howard Tate er Mavis Staples blomstret agtværdigt op i karrierens vinter, og med Ry Cooder-producerede 'We'll Never Turn Back' fra 2007 beviste gospelgiganten, at hun stadig kan brøle pondus i de sange fra borgerrettighedskampen, som hun oprindeligt udbasunerede så mange af med det legendariske familieforetagende The Staple Singers.

Efter Grammy-nominerede 'Live: Hope at the Hideout' har Staples været tilbage i studiet med selveste Wilco-frontmanden Jeff Tweedy, der inviterede den 71-årige veteran til at indspille ved rockgruppens egen pult, og det umage par fra Chicago har skabt en ganske skøn og glimtvis livsbekræftende plade.

Forbløffende vokal
Tweedy har skrevet to sange til Staples, og hans titelnummer på 'You Are Not Alone' er en pragtfuld skæring, som sangerinden behandler bevægende ved at indfange selve den essens af gospel og musik i det hele taget, teksten rækker ud efter.

Tweedys anden komposition, 'Only the Lord Knows', er mere ordinær, men kapacitetens intime produktion er rustik og primitiv på den positive måde, så der er masser af plads til Staples' forbløffende velbevarede vokalpragt, der uden på noget tidspunkt at virke uvedkommende dog fremstår lidt for standardiseret i selskab med flere traditionals.

Inspirerede sangvalg
Formatet foldes anderledes effektfuld ud, når hun fortolker inspirerede sangvalg som Randy Newmans ballade 'Losing You', Allen Toussaints funky 'Last Train' og John Fogertys 'Wrote a Song for Everyone', der vugger mere i stil med The Band end Creedence Clearwater Revival.

I det øjeblik Staples åbner sit guddommelige gab, lyder det virkelig som om, hun synger en sang for alle og enhver.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.