Halløj i rockoperaen med The Who

Gruppen genudsender bombastiske 'Quadrophenia' i luksusversion, der overgår musikken

Coveret til The Whos dobbeltalbum, 'Quadrophenia'.
Coveret til The Whos dobbeltalbum, 'Quadrophenia'.

The Who: 'Quadrophenia: Director's Cut' (Polydor/Universal)

Det var påfaldende under sommerens 'Tommy'-koncert med Roger Daltrey på Tåsinge, at The Whos tidlige singler og sværvægterne fra 'Who's Next', som frontmanden leverede før og efter rockoperaen, stod stærkere end 'Tommy'-numrene.

Noget lignende gjorde sig gældende ved The Whos seneste shows på danske grund i Roskilde anno 2007 og hovedstadens Forum i 1997, hvor legenderne fremførte deres anden stort anlagte rockopera, 'Quadrophenia'.

THE WHO - DRØNET FRA DATIDEN

Et genhør med mastodonten understreger indtrykket af, at kvartettens styrke svækkes, når Pete Townshend kompositoriske armbevægelser bliver større end guitaristens møllesving.

Pompøs produktion
'Quadrophenia', der oprindeligt udkom i 1973, genudgives nu i en 2cd 'Deluxe Edition' samt en 5-disc såkaldt 'Director's Cut'-version, hvor Townshend stadser en af sine hjertebørn ud på imposant vis i samme massive format som sidste efterårs prangende relancering af klassikeren 'Live at Leeds'.

LIVE AT LEEDS - OG NU OGSÅ I HULL!

Lyden er restaureret i to udgaver, hvor dog kun otte udvalgte numre er med på dvd'ens surround sound, men den ret pompøse produktionen klinger stadig lidt tomt, og kikset brug af keyboards tager brodden af gruppens muskuløse pondus.

Sangene om den utilpassede og maniske mod, Jimmy, markerede, at Townshends sangskrivning var på vej ned, efter at han havde nået et karrierehøjdedrag i form af forgængeren 'Who's Next' fra 1971, men standarden er såmænd ganske solid.

Højdepunkterne er bare små, og åbningsrabalderet 'The Real Me', countryklangen på tiltalende 'I'm One' og soul-groovede '5:15' er relativt beskedne tilføjelser til The Whos fænomenale schlagerparade fra de foregående otte år.

Interessante demoer
Spændende er det imidlertid at høre to cd'er med Townshends demoer, der er forbavsende veludviklede, og hvis Daltreys hulemandsbrøleri af og til kan virke noget primitivt, så er bandets bagmand en mere intim og sårbar sanger. Blandt demoerne er der desuden en stribe numre, som blev kasseret til det endelige dobbeltalbum, men der er flere gedigne fund imellem.

NEIL, BOB OG ALLE DE ANDRE

Musikalsk er 'Quadrophenia' måske ikke overvældende, hvilket man derimod sagtens kan sige om indpakningen af dette luksusprodukt, hvor en flot indbundet bog på 100 sider, en vinylsingle og alskens lækkerier vil sende 'Quadrophenia'-fans i lykkeland.

Vi er derimod nogle, der mener, at The Who sagde det samme meget mere overbevisende på for eksempel 'My Generation', 'I Can't Explain' og fortolkningen af Mose Allisons 'Young Man Blues', der fik Valdemars Slot til at skælve sidst i juli.

1 af 4 'Quadrophenia' i den massive 'Director's Cut'-udgave.
2 af 4 The Who - med Pete Townshend øverst til venstre. (Foto: Universal)
3 af 4 The Who - den hårdtslående kvartet fra London havde toppet i 1973. (Foto: Universal)
4 af 4 Coveret til The Whos dobbeltalbum, 'Quadrophenia'.