Den gamle magiker

Nick Lowe får atter sin overdådige sangskrivning til at glimte på elegante 'The Old Magic'

Coveret til Nick Lowes aktuelle skive, 'The Old Magic'.
Coveret til Nick Lowes aktuelle skive, 'The Old Magic'.

Nick Lowe: 'The Old Magic' (Proper/Cosmos) Udkommer mandag 12. september

Rockpile: 'Live at Montreux 1980' (Eagle/Playground)

Nick Lowe er garant for noget af de to seneste årtiers absolut mest stabile sangskrivning i mesterklassen, og den kløgtige lurendrejer skruer kun en anelse ned for både charmen og kvaliteten på pragtfulde 'The Old Magic'.

Stilmæssigt har han ikke forandret sig det mindste, hvilket også svarer til, at monsieur Grand Cru nede i Bordeaux fandt på noget nyt, men det gevaldigt gode gamle virker igen for Lowe, der simpelthen ikke er til at stå for.

NATKLUBSPUMAEN

I forlængelse af vidunderlige skiver som 'Dig My Mood' og 'At My Age' snedkererer den 62-årige englænder sine lune sange sammen med en rutineret guldgubbes formfuldendte touch, og ubesværet formulerer han sit eget lille romantiske univers tilsat klædelig brug af elementer fra blues, country, soul, rockabilly og guldalderpop.

Lyksalig i låget
Tonerne er som fløjl, når Lowe tilsat et listigt smil synger mageløst om den forbandede kærlighed på balladerne 'Stoplight Roses' og 'I Read a Lot', der er så veldrejede, at man bliver lyksalig i låget til trods for, at de er umanerligt triste.

Veteranen strejfer lyden af 1950'ernes uskyld tilsat en aldrende gentlemans visdom på skæppeskønne ''Til the Real Thing Comes Along', og når den generelle sangskrivning måske nok er et kvart niveau under vanlig standard, så siger det betydeligt mere om det excellente plan, som Lowe har griflet på siden 'The Impossible Bird' fra 1994.

Bob Dylan er måske den eneste, der kan matche Lowe over sine seneste fem album, og så bliver det som bekendt ikke bedre.

Smilende boogie
Men nu er det jo ikke nogen nyhed, at den elskværdige altmuligmand er fremragende, og man kan få et lysende glimt af hans glorværdige og spraglede fortid i selskab med Rockpiles herlige 'Live at Montreux 1980'.

Rockpile var et band, som Lowe morede sig med fra 1976 til 1981, og kvartetten bestod også ikke mindst af humørsprederens ligesindede og mangeårige samarbejdspartner, Dave Edmunds.

FACES: SJOV ELLER INGENTING!

Slænget dyrkede pubrock så alen stod ud af ørerne, og trods en noget ulden lydkvalitet er de sjaskcharmerende underholdere gennem 16 numre, der fyres af fra hoften på hæsblæsende 49 minutter.

Rockpiles boogie smiler som en brandert først på måneden, og hvis 'The Old Magic' er et bekvemmeligt lydspor til en søndag formiddag, så er 'Live at Montreux 1980' perfekt til en fugtig fredag aften.