Elvis: Et barn blev født i Tupelo

Dybdeborende dansker står bag majestætisk portræt af Kongens historiske første år

Coveret til værket 'A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings'.
Coveret til værket 'A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings'.

Elvis Presley: ’A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings’ (Follow That Dream)

Har vi virkelig brug for flere arkivudgivelser med Elvis Presley? Det mener den danske kurator af Kongens katalog, Ernst Mikael Jørgensen, heldigvis.

Enhver fanatisk fan af Elvis vil være enig, når fem kilo tunge og mesterligt gennemførte 'A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings' rammer sofabordet.

Elvis for evigt

Værket sætter nye standarder for grundighed, og mastodonten er en af den slags vidunderlige udgivelser, man har lyst til at tage med i seng.

Elvis: Da prinsen blev konge

Efter sidste års fænomenale 'Young Man With the Big Beat: The Complete '56 Elvis Presley Masters' går Ernst Mikael Jørgensen nu helt tilbage til legendens begyndelse, og på 'A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings' præsenteres alle Elvis' indspilninger, interviews og koncertoptagelser i årene på det revolutionerende pladeselskab Sun i Memphis.

Minutiøs dagbog
Inkluderet på de tre cd'er er også ti hidtil ikke offentliggjorde takes, der måske ikke vil ændre nogens syn på ikonet, men for samlere er det selv sagt et guldfuld af dimensioner.

De gyldne toner ledsages af en massiv bog på over 500 sider, som tilmed indeholder mere end 200 billeder, der aldrig tidligere har været publiceret.

Dansker tabte Grammy til McCartney

Teksten kortlægger minutiøst Elvis' daglige bedrifter som en journal fra 1953-55, og detektivarbejdet, der ligger til grund for linjerne, er en slags besat musikhistorisk arkæologi, der får traditionelle biografier til at minde om en pamflet.

'A Boy From Tupelo: The Complete 1953-55 Recordings' har format som en fortovsflise, og for Elvis kunne det som bekendt ikke blive stort nok. Meget større end denne historiske kronjuvel bliver det ikke.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.