Vi er nogle, der glæder os til på tirsdag, hvor Black Sabbath fylder Forum i København med 10.000 fans samt en stribe diabolske klassikere fra tungrockens salmebog, og forventningerne til mastodonternes genkomst på dansk grund bliver hverken større eller mindre i selskab med deres nye koncertfilm ’Live… Gathered In Their Masses’.

Optagelserne stammer fra to arenashows i Melbourne i foråret, men selv om bandet fra Birmingham er i karrierens sene vinter, så er der saft og kraft i glimrende udgaver af evergreens som ’Snowblind’, ’N.I.B.’ og ’Children of the Grave’.

INTL. Album-anm. Black Sabbath: Tilbage i sort

I længden (107 minutter) savner man måske nok den iltre intensitet, som de færreste kan stable på benene, når de er midt i 60’erne, og da veteranerne fyrer op under djævlerockens arnested, selve nummeret ’Black Sabbath’, formår de ikke helt at fremmane den okkulte magi fra 1969.

Jesus møder Animal
’Methademic’ er det eneste af de fire numre fra sommerens comebackplade ’13’, der falder igennem i forhold til klenodierne, hvis monumentale riffs Tony Iommi leverer med en autoritet, der kunne tyde på, at den kræftramte guitarfyrste ikke har mere kemo i kroppen.

Ozzy Osbourne er Ozzy Osbourne, så der bliver vrælet ’fucking’ en snes gange mellem numrene, og han hopper selvfølgelig op og ned som en ustyrlig sinke, mens der dog er så godt styr på stemmebåndet, at man får en begrundet mistanke om, at der efterfølgende må være fusket med vokalen.

Koncert-anm. Ozzy som rockklovn i eget cirkus

Bill Wards afløser Tommy Clufetos ligner en blanding af Jesus og Animal, og han spiller uden originalmedlemmets drøje, sjaskede stil, men bortset fra en malplaceret trommesolo, så kan energibundtet godt være sin indsats bekendt.

Det samme kan de tre gamle legionærer, og hvis du ikke fik billet til på tirsdag, så er der hermed en mulighed for at tilbede rockguderne hjemme på husalteret. Amen.