En sjælden aften i slyngelstuen

Nick Cave & The Bad Seeds er nærværende på afdæmpet koncertoptagelse

Nick Cave er sjældent uskarp, når han synger nyt og gammelt fra sin salmebog. (Foto: Polfoto)
Nick Cave er sjældent uskarp, når han synger nyt og gammelt fra sin salmebog. (Foto: Polfoto)

Nick Cave & The Bad Seeds: 'Live from KCRW' (Kobalt/Playground) Udkommer mandag 2. december

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Selv de mest ortodokse tilbedere af Nick Cave mener måske ikke, at de har brug for endnu en liveplade fra rockmørkets gud, specielt efter han i år har afholdt hele tre bønnemøder på dansk grund.

’Live from KCRW’ er dog en anderledes intim oplevelse end koncerterne på NorthSide Festival og i Falconer Salen, og sammen med The Bad Seeds gløder Cave i sit lyssky univers.

Se også: Nick Cave: Hulens til stodder

Ildsjælen flakker omkring i sit repertoire, men hovedvægten er lagt på relativt nye tilføjelser til veteranens efterhånden tykke salmebog, og især titelnummeret fra årets vellykkede ’Push the Sky Away’ brænder langsomt igennem.

Ånden i huset
Optagelsen er fra april og stammer fra en californisk radiostation med blot 180 publikummer i studiet, men Cave og det garvede backingband vender de sparsomme forhold til en fordel, så de afdæmpede eskapader i slyngelstuen føles ofte nærværende som blødte de gamle romantikere på ens stuegulv.

Se også: Rehabiliteret ballademager

Nøglenummeret ’The Mercy Seat’ åbnes op på ny i en simpel, men effektfuld pianoudgave, og ’Far from Me’ fra hovedværket ’The Boatman’s Call’ er sjældent dybfølt.

’God is in the House’ er måske så meget sagt, men ånden er i hvert fald til stede på store dele af ’Live from KCRW’, så menigheden må til lommerne igen.

1 af 2 Coveret til Nick Caves nye 'Live from KCRW', der indeholder to ekstra numre på vinyludgaven.
2 af 2 Nick Cave er sjældent uskarp, når han synger nyt og gammelt fra sin salmebog. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere