Pjatrøv strammer op

Ryan Adams genfinder formen med umiddelbart iørefaldende radiorock på nyt album

Ryan Adams - countryrockeren fra North Carolina fylder 40 i november. (Foto: PAX-AM)
Ryan Adams - countryrockeren fra North Carolina fylder 40 i november. (Foto: PAX-AM)

Ryan Adams: 'Ryan Adams' (PAX-AM/Sony) Udkommer mandag 8. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Realitetssans er ikke noget, der har tynget drømmeren Ryan Adams de seneste mange år, men den forpjuskede countryrocker fra North Carolina har pludselig fået kontakt til virkeligheden igen.

- Jeg kan som regel kun lide tre eller fire numre på hvert album, men jeg elsker hele pladen! udtalte han for nyligt om sine foregående makværker og det nye selvbetitlede udspil.

Se også: Mens vi venter på Welch

Man skal nok hedde Ryan Adams for ligefrem at elske hans 14. album, men der er meget at holde af på et forfriskende direkte udspil, hvis sprøde sound og titel markerer en ny begyndelse for fjumrehovedet. 

Håbløs romantiker
Det er hovedsageligt gået ned ad bakke i slingrekurs for ham siden den fantastiske solodebut ’Heartbreaker’ fra 2000, så det er opløftende at opleve manden finde fokus med riff-baserede og iørefaldende sange, der citerer så forskellige forbilleder som Fleetwood Mac og The Replacements.

Se også: En fandens Carll fra Texas

Adams er stadig en håbløs romantiker, men han er ikke en håbløs sangskriver længere, og især ’Gimme Something Good’, ’Trouble’ og ’Stay With Me’ er effektive radiorockere i en strømlinet produktion.

- I’ve got nothing left to say, synger han i åbningsnummeret, hvor realitetssansen momentvis svigter ham igen.

1 af 2 Coveret til Ryan Adams selvbetitlede nye album, der indeholder 11 sange på 43 minutter.
2 af 2 Ryan Adams - countryrockeren fra North Carolina fylder 40 i november. (Foto: PAX-AM)
0 kommentarer
Vis kommentarer