Metalmonster overlever døden

Selv ikke dødsfald kan stoppe grumme Slipknot, som omsider er stærkt tilbage

Slipknot - det amerikanske orkester optræder 12. februar i Forum i København. (Foto: Warner)
Slipknot - det amerikanske orkester optræder 12. februar i Forum i København. (Foto: Warner)

Slipknot: '.5: The Gray Chapter' (Roadrunner/Warner) Udkommer 20. oktober

Slipknot kan være et skræmmende bekendtskab for sarte ører og øjne, men det var deres fans, The Maggots, der blev bange, da bandets bassist og sangskriver Paul Gray døde af en overdosis i 2010 og truede Slipknots eksistens.

Sidste år sparkede slænget fra Des Moines, Iowa så trommeslager Joey Jordison ud, og mens årene bare gik og gik siden ’All Hope Is Gone’ fra 2008, svandt håbet om et nyt album fra et af det nye årtusindets absolut mest fængslende og populære metalorkestre.

Paul Gray fra Slipknot ses her ved Grammy-festen i 2005. De uhyggelige masker blev gruppens særlige kendetegn. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 25. maj. 2010 - kl. 01:40 Slipknot-bassist fundet død

Men nu er Slipknots femte værk her endelig, og medrivende ’.5: The Gray Chapter’ er både en hyldest til den faldne bassist og et spillevende bevis på, at der er liv efter døden for de talentfulde udskud.

Slipknot mindes Gray med den overraskende punkede ’Skeptic’ og ’Goodbye’, der nok er det nærmeste gruppen kommer en powerballade, men ellers er meget som det plejer i urostifternes grumt fordærvede undergangsverden.

Malplacerede popomkvæd
D’herrer lyder mildest talt mopsede på karakteristisk kværnende ’Sarcastrophe’, ’Custer’ og ’The Negative One’, hvor raseriet fosser ud af mundvigene på Corey Taylor, så det er en fryd.   

Frontmanden er bedre til at råbe end synge, og det sidste er der lidt for meget af på ellers effektive indslag som ’AOV’, ’The Devil In I’ og ’The One That Kills the Least’, der eksperimenterer med popomkvæd.

Se også: Slipknot-tyveri under Roskilde opklaret

De virker malplacerede, som når Rihanna dukker op på et Eminem-nummer, og pludselig minder Slipknot om Taylors andet band, Stone Sour.

Der er små diskrete nye nuancer af sort på ’.5: The Gray Chapter’, men albummet er en cementering af Slipknots tendens til at satse på kommerciel fremgang frem for den kunstneriske.

Ikke desto mindre formår de stadig at ruske lytteren, så man aldrig glemmer, man er i live.

1 af 4 Frontmand Corey Taylor under pressekonference om Paul Grays død i maj 2010. (Foto: AP)
2 af 4 Guitarist Mick Thomson på Roskilde Festivals hovedscene Orange i fjor. (Foto: Anthon Unger)
3 af 4 Coveret til Slipknots nye plade, '.5: The Gray Chapter', der varer 64 minutter i standardudgaven.
4 af 4 Slipknot - det amerikanske orkester optræder 12. februar i Forum i København. (Foto: Warner)
0 kommentarer
Vis kommentarer