Det bliver ikke større for Neil Young

Rockgiganten genopfinder sig selv med bigband på overrumplende vellykket album

Neil Young - det canadiske ikon har været meget aktiv de seneste år. (Foto: AP/Mark Blinch)
Neil Young - det canadiske ikon har været meget aktiv de seneste år. (Foto: AP/Mark Blinch)
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Neil Young: 'Storytone' (Reprise/Warner) Udkommer mandag 3. november

Neil Young har aldrig været bange for at eksperimentere frygtløst med alskens stilarter, bandkonstellationer og albumkoncepter, og det har på godt og ondt ikke ændret sig, selvom fantasten fylder 69 i november.

Blot et halvt år efter Young udgav den spøjse coverskive ’A Letter Home’, der blev indspillet under primitive forhold hos Jack White, er han atter pladeaktuel i form af radikalt anderledes ’Storytone’.

Rocklegende flipper ud igen

Albummet er optaget live i studiet med et ikke mindre end 92-personers orkester og kor, som Young står i spidsen for som en slags Frank Sinatra i overalls.

Resultatet er forbavsende vellykket, for de prangende omgivelser har tilsyneladende inspireret canadieren til at skrive nogle af sine mest meningsfulde sange i årevis, og selv et par eksempler på mandens skødesløse venstrehåndsarbejde lyder overdådige i fortryllende arrangementer.

Kæden hopper af
Navnlig ’Plastic Flowers’ og ’Glimmer’ tindrer af romantik, mens kærlighedserklæringen ’I’m Glad I Found You’ næsten når Randy Newmans himmelhøje niveau, så den må være fra før, Young besluttede sig for at ville skilles fra sin mangeårige kone Pegi.

Men ’Storytone’ imponerer også i et helt andet regi med de tre fuldfede bluesskæringer ’I Want to Drive My Car’, ’Say Hello to Chicago’ og ’Like You Used to Do’, der swinger næsten ligeså meget som kvaliteten af Youngs udgivelser.

Gode gamle Neil Young

Kæden hopper atter helt af for Young på den håbløst naive hippiehymne ’Who’s Gonna Stand Up?’, som han spillede i København i juli, men ellers er hans 35. studiealbum vedkommende og stærkt nok til at blive betragtet som mere end bare endnu en kuriositet i et af rockens mest lunefulde kataloger med makværker og mesterværker.

Han er altså ikke helt tosset.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+