Bob Dylan havde allerede genopfundet sig selv som geni flere gange, da han i 1967 trak sig tilbage fra rampelyset og minsandten genopfandt sig selv igen i den landlige idyl ved Woodstock, New York.
I kælderen under huset Big Pink legede han løssluppent med vennerne i formidable The Band, og de uhøjtidelige optagelser blev en mytisk milepæl, der foregreb fænomenet americana og rootsrocken under titlen ’The Basement Tapes’.
Et udvalg af de mere end 100 numre fra de sagnomspundne stjernestunder udkom først i 1975, men efter talrige piratudgivelser udsendes hele herligheden nu omsider officielt som ’The Basement Tapes Complete: The Bootleg Series Vol. 11’.
Dylan som Sinatra på nyt album?
Hele 139 spor er spredt udover seks cd’er, og selv om adskillige af de skitseprægede sange har større kulturhistorisk end kunstnerisk værdi, så føles det som at få adgang til et legendarisk skatkammer, når Dylan åbner døren til kælderen helt op.
Kaotisk underverden
Ikonets uformelle blanding af rock’n’roll, folk, country, blues og selv soul svajer lystigt gennem traditionals, egne sange af flagrende kvalitet og alskens coverversioner af numre, der associeres med blandt andre Elvis Presley, Curtis Mayfield, Johnny Cash og Hank Williams.
Her er perler som en pragtfuld fortolkning af Utah Philips’ ’Rock Salt and Nails’, og det er muntert at opleve Dylan imitere John Lee Hooker på ’Tupelo’, mens han stener ’Blowin’ in the Wind’ i en blueset udgave.
’The Hills of Mexico’ stopper brat kort efter, Dylan udbryder, ’det er bare spild af bånd’, og man skal altså være besat af Bob for at finde det fængslende at gå på opdagelse i denne kaotiske underverden.
For de knap så fanatiske fans er en 2cd-udgivelse tilgængelig med 38 højdepunkter fra en af musikhistoriens mest magiske tidslommer, der er autentisk restaureret i hæderlig lydkvalitet og uden overdubs.
Sjældent har der været så højt til loftet i en kælder.
