Beskidt triumf: Rock fra rendestenen

Amerikanske Endless Boogie overgår sig selv på det gement knurrende album 'Vibe Killer'

Endless Boogie med frontmand Paul ’Top Dollar’ Major forrest til højre - bandet blev dannet i Brooklyn i 1997. Foto: No Quarter
Endless Boogie med frontmand Paul ’Top Dollar’ Major forrest til højre - bandet blev dannet i Brooklyn i 1997. Foto: No Quarter

Endless Boogie: 'Vibe Killer' (No Quarter/Playground) Udkommer 19. maj

5
4.3
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Endless Boogie har stadig ingen problemer med at leve op til deres navn.

Det snavsede slæng fra Brooklyn gør det faktisk bedre end nogensinde på album nummer fire, ’Vibe Killer’, der gennemgående sitrer nederdrægtigt af en helt aldeles ’killer vibe’.

Endless Boogie betegner selv deres stil som ’kraut southern rock’, og det er svært at finde på en bedre genrebetegnelse for gruppens småpsykedeliske og ganske deliriske form for hypnotisk rock’n’roll.

Se også: Det hvide snit og glade vanvid

Hvis The Stooges og Can sloges med springknive i en rendesten, ville det nok lyde nogenlunde som pladens titelnummer.

’Vibe Killer’ er ikke markant anderledes end bandets andre skiver, men den er lidt bedre, og det skyldes, at rødderne har snittet tyve minutter af spilletiden i forhold til forgængerne og skærpet sangskrivningen.

Se også: Endeløs boogie

’High Drag, Hard Doin’’ brillerer på et møgbeskidt groove, som AC/DC ville være stolte af, og rifftunge ’Back in ’74’ må være universets sejeste sang om at få en flaske i hovedet under en koncert med Kiss. Mens man er på syre.

Frontmand Paul ’Top Dollar’ Major knurrer, så man skulle tro, han bare altid har en dårlig dag - og dårlig hals - og det har han måske også, hvilket passer helt perfekt til Endless Boogies gemene gerning.  

De spiller boogie. Må det aldrig få en ende.

Coveret til Endless Boogies aktuelle 'Vibe Killer', der indeholder 7 numre og varer 52 minutter.
Coveret til Endless Boogies aktuelle 'Vibe Killer', der indeholder 7 numre og varer 52 minutter.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen