Da Tony Joe White optrådte i ’The Late Show’ for et par år siden, var David Letterman mildest talt imponeret.

- Holy cow! If I was that guy, you could all kiss my ass! And I mean that, proklamerede studieværten.

Og White har altid været en bad ass. Sangskriveren fra Louisiana lyder dog i betænkelig grad som lidt af en rynkerøv på ’Rain Crow’, der har en underligt utiltalende klang af dårligt demobånd.

Se også: Funky fætter er fedtet helt ind

Det 72-årige bluesbæst er ikke begyndt at spille indie - bare rolig - men han er en falmet skygge af sig selv på numre, der lyder genkendelige uden at være på niveau med de gamle.

Det er snarere bare grooves end egentlige sange.

Se også: En fandens karl

I storhedstiden omkring 1970 var White ikke desto mindre så blændende, at han også kan glimte for halv kraft, og manden med gravkammerstemmen får da i hvert fald pisket en fortættet stemning op på ’The Bad Wind’.

Betegnende er ’Hoochie Woman’ imidlertid en fantasiforladt opdatering af Whites klassiker ’Polk Salad Annie’, som blandt andre selveste Elvis Presley indspillede, og man sidder tilbage med et lidt trist indtryk af, at den såkaldte Swamp Fox er ved at forsumpe.

Men det foregår immervæk i mandfolkets helt egen sump.