Freakfolk, dubstep og dødsmetal har ikke haft den store indflydelse på Bon Jovi, der også spiller veldresseret puddelrock på ’What About Now’.

Gruppens tolvte studiealbum er forudsigeligt som en dåse hundemad, men Bon Jovi er stadig ganske gode til at være Bon Jovi, og deres nye produkt er hverken markant værre eller bedre end forgængerne.

Omkvædene til især ’Because We Can’ og ’Army of One’ er på størrelse med d’herrers frisurer i 1980’erne, hvor veteranerne fra New Jersey stadig virker som et lettere absurd levn fra.

Harmløs hygge
Mindst ligegyldig er den countryklingende ørehænger ’What’s Left of Me’, der giver horderne af tomme cowboyhatte i Nashville baghjul i pickuptrucken.

Med ’Amen’, ’Thick As Thieves’ og ’The Fighter’ har vi de obligatoriske ballader, og Jon Bon Jovis sælger-agtige måde at afsætte pladderromantikken på bevirker, at man aldrig kommer til at forveksle ham med hverken Bon Scott eller Bon Iver.

Så ’What About Now’ indeholder altså ikke overraskende endnu en omgang harmløs rockhygge for folk med pigtrådstatoveringer, silikonebryster og stambord på McDonald’s.

Bon appetit.