I efteråret annoncerede Joan Baez, at hun i karrierens vinter drager på en omfattende afskedsturné, der fører hende til for længst udsolgte DR Koncerthuset i København 7. marts.
Inden da udsender Baez sit første studiealbum siden 2008, og vemodige ’Whistle Down the Wind’ emmer også af afsked.
I en alder af 77 er newyorkerens stemme markant anderledes end i starten af 1960’erne, hvor hun slog igennem som slående sopran, men det klæder hende overraskende godt at synge i et langt dybere leje, hvor musikken også føles dybere.
Legendarisk sangerinde siger farvel
Baez har allieret sig med den altid smagfulde producer Joe Henry, og hun har udvalgt en stribe vedkommende sange, som hun gør til sine egne tilsat den ophøjede alvor, der er hendes mangeårige adelsmærke.
På et meningsfuldt og nærværende album er to smukke sange af Tom Waits og hans kone, Kathleen Brennan, blandt højdepunkterne. Baez siger farvel til det hele på ægteparrets rustikt knirkende titelnummer, mens deres sagte ’Last Leaf’ blæser stolt i vinden.
Gudskelov: Dylan stiger til himmels
Josh Ritters dragende ’Silver Blade’ lyder som en glemt, keltisk folkesang fra en fjern fortid, og Baez giver Antony and the Johnsons sørgmodige ’Another World’ nyt liv i et usminket arrangement.
Sangerindens legendestatus skyldes i høj grad hendes politiske engagement, som hun viderefører fornemt med en stærk fortolkning af upåagtede Zoe Mulfords ’The President Sang Amazing Grace’, der rørende beskriver Obamas mindetale efter kirkemassakren i Charleston.
På den led binder Baez en flot sløjfe om et 60 år langt virke i anstændigheden tjeneste.
