Crazy: Legende gået fra forstanden

Neil Young er tilbage med Crazy Horse, men naiv og sjusket sangskrivning underminerer samarbejdet

Neil Young med Crazy Horse i Rocky Mountains anno 2019 - fra venstre: Billy Talbot, Neil Young, Nils Lofgren og Ralph Molina. Foto: Warner
Neil Young med Crazy Horse i Rocky Mountains anno 2019 - fra venstre: Billy Talbot, Neil Young, Nils Lofgren og Ralph Molina. Foto: Warner

Neil Young with Crazy Horse: 'Colorado' (Reprise/Warner) Ude 25. oktober

Neil Young har indspillet ’Colorado’ højt oppe i Rocky Mountains. Musikalsk skraber den aldrende rockgigant ikke desto mindre atter bunden.

Canadieren er ellers genforenet med backingbandet Crazy Horse, der har stået bag ham på nogle af karrierens tinder. Selv vennernes buldrende tordenlyd kan imidlertid ikke blæse liv i endnu en skitsepræget stribe sange fra legenden.

Neil Young - opererer ikke ligefrem med streng kvalitetskontrol. (Foto: AP/Victoria Will) INTL. Album-anm. Neil Young: Pothovedet syrer ud

Økologen opdyrker ikke bæredygtige melodier og riffs længere, og hans infantile poesi om planetens forfald er næsten ligeså håbløs som den verdenssituation, han beskriver med en syvårigs indsigt.

Neil Percival Young - den canadiske sangskriver understreger fornemmelsen af, han ikke kan skrive sange længere. Foto: AP INTL. Album-anm. Håbløs: Neil Young kvajer sig

Selv en blind høne finder imidlertid også korn. Åbningsnummeret ’Think of Me’, der såmænd handler om, at Young har en del tilfælles med gæs, er en herlig lille barboogie, mens ’Rainbow of Colors’ ganske overraskende er elementært medrivende tilsat pragtfuldt sørøverkor.

Resten er i bedste fald nogenlunde til at holde ud at høre på. En del er dog ikke.

Mellem liv og død
Crazy Horse har tradition for at ledsage Young på nogle episke supertrips, men knap 14 minutter lange ’She Showed Me Love’ er ikke en ny ’Cowgirl in the Sand’, ’Cortez the Killer’ eller ’Love and Only Love’.

Sangens sidste seks minutter svarer til at banke skallen ind i en bjergside igen og igen. Og igen.

73-årige Neil Young var på scenen fra klokken 22.41 til 00.44 som det musikalske hovednavn på den genreforvirrede festival. Foto: Per Lange Koncert-anm. Rockgiganten brændte Tinderbox af

På sommerens Tinderbox i Odense beviste 73-årige Young, at hans skælvende koncerter stadig er et af rock’n’rolls mest livsbekræftende ritualer.

På ’Colorado’ bekræfter han, at hans evne til at skrive mindeværdige sange fortsat svæver mellem liv og død. 

Neil Young - den canadiske sangskriver var blot en aften om at få 34 minutter lange ’Hitchhiker’ på bånd. Foto: Gary Burden INTL. Album-anm. Efter 41 år: Guldfund i rockverdenen

’Help Me Lose My Mind’ hedder et af Youngs nye numre, men han mistede allerede forstanden omkring årtusindskiftet, og intet tyder desværre på, at han finder den igen.

Det er ikke kun hans krikke, der er crazy.

Coveret til Neil Youngs 'Colorado', som er hans første album med Crazy Horse siden 'Psychedelic Pill' fra 2012.
Coveret til Neil Youngs 'Colorado', som er hans første album med Crazy Horse siden 'Psychedelic Pill' fra 2012.
 

13 kommentarer
Vis kommentarer