Neil Youngs aktuelle udspil, ’The Monsanto Years’, fokuserer ifølge hans pladeselskab på økologi og miljø.

’Fokuserer’ er måske så meget sagt, for legendens 36. studiealbum er endnu et ufokuseret makværk på canadierens stadigt mere slingrende løbebane.

INTL. Album-anm. Det bliver ikke større for Neil Young

Atter forsøger Young at redde planeten med håbløs hippie-retorik, og det er nok tvivlsomt, om Starbucks, gensplejsede fødevarer, forurening og kemigiganten Monsanto er fortid på mandag, bare fordi rocktossen udsender endnu en frelst skive.

Den udkommer i øvrigt via Warner, som ikke just er en græsrodsorganisation, og det er naturligvis multinationale Live Nation, der arrangerer Youngs koncerter.

Sparker røvballe
Teksterne på ’The Monsanto Years’ lyder som noget, han nedfældede, mens han stod i kø i den lokale Whole Foods, og konceptet ’at rime’ bruger han ikke længere.

Var albummet instrumentalt, så kunne man imidlertid sagtens nyde numrenes umiskendeligt røvballe-sparkende sound.

Young har allieret sig med det herlige backingband Promise of the Real, der blandt andet består af Willie Nelsons sønner, Micah og Lukas, og de har tydeligvis fået besked på at lyde som Crazy Horse.

INTL. Album-anm. Rocklegende flipper ud igen

Umiddelbart kan det jo virke noget ’crazy’, at Young så ikke bare hyrer Skøre Hest igen, men der er som bekendt ikke meget, der fremstår synderligt gennemtænkt i mandens verden nu om stunder.

I 1970’erne kunne Young ryge en høstak, bælle en flaske bourbon og holde fokus bedre, end han gør i dag.

'The Monsanto Years' kan streames hos The Guardian