Crooner er stadig Mr. Cool

’Avonmore’ indeholder mere af det samme fra Bryan Ferrys syngende jakkesæt

Bryan Ferry - briten samarbejder med blandt andre Johnny Marr og Mark Knopfler (Foto: AP)
Bryan Ferry - briten samarbejder med blandt andre Johnny Marr og Mark Knopfler (Foto: AP)

Bryan Ferry: 'Avonmore' (BMG/Sony) Udkommer mandag 17. november

På coveret til Bryan Ferrys karakterfaste nye karriereforlænger, ’Avonmore’, er den 69-årige veteran afbilledet i form af et sært udefinerbart portræt, der kunne være 20, 30 eller 40 år gammelt.

En stribe velskrevne nye numre fra Ferrys gamle fyldepen efterlader samme tidløse indtryk, for ’Loop De Li’, ’One Night Stand’ og ’Midnight Train’ groover dekadent på den hvide funk, som har udgjort englænderens tilknappede signatursound gennem adskillige årtier.

Legendarisk rockband opløst

Tilsat diskret scratch svajer Ferry imidlertid forsigtigt ind i det nye årtusinde med ’Driving Me Mad’, og hans underspillede fortolkning af Robert Palmers’ ’Johnny & Mary’ vibrerer på en vemodig, elektronisk puls, men ellers er det meget småt med overraskelser i hitmagerens stramt definerede og sørgmodige verden.

Trist på rutinen
Mr. Cools kølige croon vil utvivlsomt få fanskaren til at smelte igen, selvom romantikeren lyder noget trist på rutinen, når han elegant smyger sig gennem flere resignerede verslinjer om uægte kærlighed.

Tidløs klasse i Tivoli

Undtagelsesvis kan man dog mærke hjerteblodet sive ud under jakkesættet på længselsfulde ’Soldier of Fortune’, der er det pragtfulde resultat af, at Ferry har genoptaget samarbejdet med guitaresset Johnny Marr.

Kapaciteterne Nile Rodgers, Flea og Mark Knopfler spiller også med, men det kan man ikke høre, for Ferry lyder atter som Ferry, og han lyder stadig alle tiders.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.