Dåsepop fra dum blondine

Ellie Goulding har store ambitioner, men de er ikke musikalske på anonyme 'Delirium'

Ellie Goulding - briten springer op på Max Martins overbefolkede og velsmurte samlebånd. (Foto: Universal)
Ellie Goulding - briten springer op på Max Martins overbefolkede og velsmurte samlebånd. (Foto: Universal)

Ellie Goulding: 'Delirium' (Polydor/Universal) Udkommer fredag 6. november

Som så mange andre unge mennesker vil Ellie Goulding meget gerne være verdensberømt. Og det skal være nu.

Popstjernens to første succesalbum positionerede hende lige bag Taylor Swift, Nicki Minaj, Katy Perry osv., men den placering er hun tydeligvis ikke tilfreds med.

Ustyrlig Katy Perry sprængte Boxen

Så Goulding (eller nok snarere hendes pladeselskab) har hyret hitmagere som Max Martin, Greg Kurstin og Ryan Tedder til at iscenesætte hendes attentat på genrens trone i form af skamløst poppede ’Delirium’.

Navnlig svenske Martin leverer også hits til stort set alle Gouldings rivalinder, hvilket selvsagt medfører, at tøsernes skiver er varierede, som måderne en stripper kan smide trusserne på.

Spækket med ørehængere
Tilsat kølig effektivitet er især første halvdel af det overlange produkt ikke desto mindre spækket med ørehængere som funky ’Aftertaste’, diskofile ’Something In the Way You Move’ og groovy ’Keep On Dancin’’.

Der findes dog formentlig samlebånd med mere personlighed.

Ellie Goulding - sangerinden giver koncert i Forum i København lørdag 5. marts. (Foto: Polfoto)
Ellie Goulding - sangerinden giver koncert i Forum i København lørdag 5. marts. (Foto: Polfoto)

Gouldings spæde klynkeri af en stemme får hende til at fremstå som en dum blondine - især når hun nedværdiger sig til at synge linjer på bundniveau med ’I’m sticking to you like glue, uh-huh’.

Hendes begrænsede vokale formåen taget i betragtning fremstår det heller ikke synderlig begavet at træde ind på Adeles territorium med ’Holding On for Life’, der understreger, at størstedelen af tidens populære sangere tilsyneladende stadig ikke har gennemskuet, hvorfor det kaldes soul.

Adele er tilbage: Så har vi balladen

Dåsepoppens mangel på en detalje som indhold er dog mindre vigtig så længe ’On My Mind’, ’Codes’ og ’Don’t Need Nobody’ simpelthen bare virker efter hensigten, der jo ikke er at gøre verden bedre, men at gøre Goulding verdensberømt.  

Det skal nok lykkes, for hun minder om alle de andre.