Det bliver ikke større

Bob Dylan udsender kæmpeboks med samtlige karrierens mak- og mesterværker

Bob Dylan - legenden er stadig historiens væsentligste sangskriver. (Foto: Jerry Schatzberg)
Bob Dylan - legenden er stadig historiens væsentligste sangskriver. (Foto: Jerry Schatzberg)

Bob Dylan: 'The Complete Album Collection Vol. One' (Columbia/Sony) Udkommer mandag 4. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det kostede op til 1000 kroner at opleve Bob Dylan i Falconer Salen for nyligt, og bønnemøderne føltes ikke billigere, da det viste sig, at oraklet havde et par offdage.

Nu skal ortodokse tilbedere af den jødiskfødte rockmessias imidlertid til lommerne igen, og denne gang er der fuld valuta for skillingerne, selvom det koster omkring 1500 kroner at blive den lykkelige ejer af den solidt udførte boks ’The Complete Album Collection Vol. One’.

Se også: Når Gud ikke rigtig gider

Skrinet indeholder samtlige Dylans 35 studiealbums, 6 liveplader samt dobbelt-cd’en ’Side Tracks’ med 30 tidligere udsendte outtakes, soundtrackbidrag og singler, der ikke har figureret på mesterens reelle albums.

Aldrig færdig med Dylan
The Beatles’ produktion er tæt på perfekt, fordi de stoppede, mens de var nogenlunde på toppen, men ingen i musikhistorien har lavet flere mesterværker end Dylan.

Mellem uopslidelige klassikere som ’The Times They Are A-Changin’’, ’Highway 61 Revisited’, ’Blood on the Tracks’ og ’Time Out of Mind’ er der dog også makværker som eksempelvis ’Knocked Out Loaded’, hvor legenden virker nedslidt.

Se også: Alle tiders Dylan Alle tiders Dylan

Selv når Dylan er dårlig, så er han imidlertid god, og på ’Knocked Out Loaded’ betager han pludselig med ’Brownsville Girl’.

Det varer en weekend at høre ’The Complete Album Collection Vol. One’ fra start til slut, men man bliver aldrig færdig med Dylan.

Han er uvurderlig.

1 af 3 'The Complete Album Collection Vol. One' - sådan ser Bob Dylans nye omfattende boks ud.
2 af 3 Kollektionen indeholder alle Dylans studiealbums, liveplader plus sjældenheder og en bog.
3 af 3 Bob Dylan - legenden er stadig historiens væsentligste sangskriver. (Foto: Jerry Schatzberg)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere