Diva er besat af sex

Den amerikanske sangerinde Kehlani lyder, som om hun har indspillet sit andet album i soveværelset

Kehlani Ashley Parrish, der kommer fra Californien, begyndte karrieren som deltager i programmet ’America's Got Talent’. Foto: Arturo Torres
Kehlani Ashley Parrish, der kommer fra Californien, begyndte karrieren som deltager i programmet ’America's Got Talent’. Foto: Arturo Torres

Kehlani: 'It Was Good Until It Wasn't' (Atlantic/Warner)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kehlani har medvirket på sange fra verdensnavne som Eminem, Cardi B og Justin Bieber, men hun vil også gerne frem i verden på egen hånd.

Hendes primære redskab er sex.

Se også: Helt væk: Håbløs Bieber er fortabt

Kehlanis andet album, ‘It Was Good Until It Wasn't’, handler stort set ikke om andet, og den slags kan jo sagtens være trættende. Det er det dog ikke i munden på den 25-årige sangerinde fra Oakland.

Skivens døsige R&B er så slæbende sensuel, at man skulle tro, hun havde indspillet materialet i sit soveværelse, hvor vedkommende, der skal holde lagnerne rene, har været på overarbejde.

Flirter med jazz
’I think I'm addicted to romance’, tilstår hun med en vis selvindsigt på ’Serial Lover’, hvor omkvædet lyder 'Love hard, fuck harder’.

Musikken er ligeså minimalistisk, men til gengæld blød. I en genre, der har en udbredt tendens til at blive for stillestående, formår Kehlani at fremstå ganske dynamisk på komprimerede numre, som generelt formår at fastholde interessen.

Se også: Rapkæftet: Hun stinker af sex

Sangskrivningen har kortere holdbarhed end hendes mange tatoveringer, så den diskrete variation er kærkommen, når hun bruger akustisk guitar på ’Everybody Business’, flirter med jazz på ’Hate the Club’ og kapaciteten James Blake forskønner 'Grieving’ 

Se også: Ja tak: Hun holder ugen ud

Stemmemæssigt placerer Kehlani sig som diva i forlængelse af Mariah Carey og Ariana Grande uden imidlertid at kamme over i svulstige fraseringer, og hun bibeholder sin menneskelighed, når hun blotter sig uden at være vulgær.

‘It Was Good Until It Wasn't’ giver et pirrende indblik i hendes verden.

Coveret til 'It Was Good Until It Wasn't', der indeholder gæster som Tory Lanez, Jhené Aiko og James Blake.
Coveret til 'It Was Good Until It Wasn't', der indeholder gæster som Tory Lanez, Jhené Aiko og James Blake.
 

72 kommentarer
Vis kommentarer