Diva vender Billie Holiday i graven

Frygtløs Cassandra Wilson hylder forbilledet Lady Day, der i dag ville være blevet 100

Cassandra Wilson - hun har selv skrevet albummets afsluttende 'Last Song (For Lester)'. (Foto: Mark Seliger)
Cassandra Wilson - hun har selv skrevet albummets afsluttende 'Last Song (For Lester)'. (Foto: Mark Seliger)

Cassandra Wilson: 'Coming Forth By Day' (Legacy/Sony)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der findes vel næppe en nulevende jazzsangerinde, der ikke er inspireret af Billie Holiday, og som ikonets mest umiddelbare arvtager er Cassandra Wilson i hvert fald.

Lady Day ville være blevet 100 i dag, og Wilson benytter lejligheden til at ære den afdøde mester med hyldestpladen ’Coming Forth By Day’, hvor divaen fra Mississippi løfter legendens sangskat ind i det 21. århundrede på bemærkelsesværdig vis.

Se også: Dragende heksedoktor

Wilson, der fylder 60 i december, har tydeligvis respekt for jazzens traditioner, men gennem årene har hun også bevist, at hun er respektløs, når det handler om genrens konventioner, og den tendens fortsætter mildest talt på ’Coming Forth By Day’, som er hendes mest radikale og rå album.

Sangerinden har allieret sig med produceren Nick Launay, der har produceret flere Nick Cave-plader, og han har medbragt Thomas Wydler og Martyn Casey fra The Bad Seeds’ rytmesektion.

Endeløs hjertesorg
Endvidere figurerer blandt andre giganten T Bone Burnett på guitar, og Van Dyke Parks har arrangeret strygerne til pragtfuldt romantiske ’You Go To My Head’, hvor Wilson undtagelsesvis er i et forsonligt lune.

Hun tager anderledes hårdhændet fat om Holidays endeløse hjertesorg på ’Good Morning Heartache’, der slæber sig af sted som en desperat sitrende blues.

Billie Holiday i studiet anno 1957 - ikonet døde to år senere. (Foto: Polfoto)
Billie Holiday i studiet anno 1957 - ikonet døde to år senere. (Foto: Polfoto)

Wilson er inde og pille ved nervebanerne i forbilledets repertoire, men hvor angstprovokerende det end måtte føles, så vækker hun materiale til live tilsat en sjælden autoritet.

Se også: Varmblodet Wilson

Kapacitetens tilrøgede stemme er dyb på niveau med det indtryk hun efterlader, og der er indbygget drama og patos, når den spirituelle forfører får sin sumpede sensualitet til at blafre dragende som en sommerkjole i sydstaternes brise.

Wilson river mesterværket ’Strange Fruit’ op med rode i en vild og blodig version, der nok får Holiday til at vende sig i graven - med et djævelsk smil.

1 af 2 Coveret til Cassandra Wilsons aktuelle 'Coming Forth By Day', der indeholder 12 numre fordelt på 58 minutter.
2 af 2 Cassandra Wilson - hun har selv skrevet albummets afsluttende 'Last Song (For Lester)'. (Foto: Mark Seliger)
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere