Dødssejler fra musikpioner

Brian Eno træder vande på ’The Ship’, der ikke kan matche fordums genistreger

Brian Eno - briten er blandt topnavnene på fynske Heartland Festival anden weekend i juni. (Foto: Warp)
Brian Eno - briten er blandt topnavnene på fynske Heartland Festival anden weekend i juni. (Foto: Warp)

Brian Eno: 'The Ship' (Warp/Border) Ude 29. april

Den gængse pladekøber har ikke mange skiver med Brian Eno stående. Men hans navn står på plader i enhver samling.

Som musiker og især producer har det tidligere medlem af Roxy Music samarbejdet med blandt mange andre U2, Coldplay, David Bowie, Talking Heads, James Blake, Damon Albarn og Grace Jones.

James Blake - den æstetiske englænder nuancerer sin midnatsblå sound. (Foto: Universal) INTL. Album-anm. Mr. Sensuel byder op til kinddans

Enos mest markante indflydelse på musikhistorien er dog kommet i kraft af hans banebrydende soloudgivelser indenfor elektronisk musik og ambient.

Englænderen udsendte en stribe hovedværker i 1970’erne og første halvdel af 1980’erne, men bedrifter som ’Another Green World’ og ’Ambient 1: Music for Airports’ virker lysår borte, når man lægger ører til hans nye værk, ’The Ship’.

Blødt fløjl til sidst
I storhedstiden var Eno futuristisk og hypermoderne. I en alder af 67 fremstår han lettere corny og altmodisch.

Navnlig lydfilosoffens robotagtige manipulation med egen stemme er klodset, og selv om veteranen stadig er en kompetent studienørd, så er hans karakteristisk abstrakte klangflader for flygtige og uinteressante til, at man bliver opslugt af den noget diffuse sound.

Brian Eno og David Byrne - sammen igen med overraskende opstemt resultat. (Foto: Playground) INTL. Album-anm. Muntert mestermøde

’The Ship’ er inspireret af bagateller som 1. verdenskrigs rædsler samt Titanics forlis og består hovedsageligt af to lange numre, der filmisk og gådefuldt flimrer af sted i et ingenmandsland, hvor kunst er snublende tæt på kitsch.

I perioder føles ’The Ship’ som at være passager på en dødssejler, men Eno kommer sikkert i havn til sidst med en overraskende højromantisk udgave af The Velvet Undergrounds ’I’m Set Free’. 

Fortolkningen er vellykket, men det er ’The Ship’ ikke. Det er der bare.

1 af 2 Coveret til Brian Eno nye 'The Ship', som er multikunstnerens første soloalbum siden fire år gamle 'LUX'.
2 af 2 Brian Eno - briten er blandt topnavnene på fynske Heartland Festival anden weekend i juni. (Foto: Warp)
3 kommentarer
Vis kommentarer