Druk, hor og vanvid i otte stive timer

Mageløs boks indrammer glansperioden, hvor George Jones fandt countrys førstestemme

George Jones - den legendariske hillbilly fra Texas udviklede et exceptionelt croon, der vred sig i smerte. Foto: All Over
George Jones - den legendariske hillbilly fra Texas udviklede et exceptionelt croon, der vred sig i smerte. Foto: All Over

George Jones: 'Birth of a Legend: The Truly Complete Starday and Mercury Recordings 1954-1961' (Bear Family/Border)

5
3.7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Countrymusikken har mistet nogle uerstattelige giganter de seneste år. Ralph Stanley, Guy Clark og Merle Haggard døde i fjor, og i 2013 stillede George Jones sine cowboystøvler, som satte dybe spor i genrens historie.

Texaneren, der ikke uden grund regnes for countrys største sanger, efterlod et overvældende katalog af indspilninger, og et af karrierens mest epokegørende kapitler dokumenteres nu magtfuldt i form af ’Birth of a Legend: The Truly Complete Starday and Mercury Recordings 1954-1961’.

Se også: Legende hyler videre fra graven

Boksen er skabt af altid ekstremt grundige Bear Family Records og indeholder 478 minutter fordelt på 200 numre og seks cd’er. Det er en ordentlig omgang, men Jones kan man ikke få for meget af, og bundniveauet er højt som den historiske alkoholikers promille.

Udgivelsen er et massivt monument over countrystjernens tidlige år, hvor opkomlingen udviklede sig eksplosivt fra en klon af Hank Williams, som han ærer på et begejstret hyldestalbum, til en ekstraordinær crooner, der fandt sin egen stemme.

Drukglad galning
Nøglenumrene ’Color of the Blues’, ’Cup of Loneliness’ og ’Just One More’ er fascinerende eksponenter for Jones’ enestående evne til at vride alskens lidelse ud af mundvigen uden at fortrække en mine.

Ingen andre har sunget om hor, alkohol og ensomhed som denne rundbarberede bondeknold. 

Se også: King George

Boksen rummer naturligvis hits som ’Why Baby Why’, ’White Lightning’ og ’Window Up Above’, men mellem klassikerne finder man også tyve hidtil aldrig udsendte skæringer, der er med til at fuldende portrættet af kapaciteten.

Jones slog primært sit navn fast som fortolker af kærlighedshungrende ballader, men han var en ballademager, der også mestrede løssluppen rockabilly, og den drukglade galnings latente vanvid galoperer derudad på ’Rock It’, ’How Come It’ og ‘Maybe Little Baby’.

Se også: 80, fed og ikke helt færdig

Urostifteren henvender sig til Jesus med den forrygende opfordring ’Please Take the Devil Out of Me’ fra 1957, men der gik flere årtier, før Jones og hans omgivelser fik sjælefred.

Manden var en synder, men han var en gudbenådet sanger.

Coveret til George Jones' aktuelle boks, der indeholder seks cd'er med sammenlagt 200 numre.
Coveret til George Jones' aktuelle boks, der indeholder seks cd'er med sammenlagt 200 numre.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen