Duksedrenge er pænt dygtige

Kønsløse Disclosure parrer Sam Smith, The Weeknd og Lorde med laber luksuslyd

Disclosure består af brødrene Howard og Guy Lawrence - de optræder 9. februar i Tap1, Kbh. (Foto: Island)
Disclosure består af brødrene Howard og Guy Lawrence - de optræder 9. februar i Tap1, Kbh. (Foto: Island)

Disclosure: 'Caracal' (Island/Universal) Udkommer fredag 25. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

En karakal er en vildkat, som findes i Afrika og Asien, men der er nu ikke meget vildskab over Disclosures meget engelske andet album, selv om det hedder ’Caracal’.

Duoen skruer snarere op for mildheden på en plade, hvor deres ubesværede blanding af house, UK garage og tidens fremherskende popsoul indtager dansegulvet pinligt ædru, iført sutsko og uden at svede.

Se også: Hitmagere fester på Carlsberg

Magelighedens døsige beats dækker dog ikke over dovenskab, for Disclosures minimalistiske lydbillede er driftsikkert, gnidningsløst og gennemarbejdet som en slags labert iscenesat luksussound med masseappeal.

Makkerparret får vokal assistance af prominente nyere stjerner som blandt andre Sam Smith, The Weeknd og Lorde, men det er faktisk den mere garvede Gregory Porter, som gør sig bedst bemærket på klub-baskeren ’Holding On’.

Se også: Forløsende fest med Disclosure

Amerikaneren frembærer tiltrængt mandighed og erfaring til en ellers noget endimensionel skive, hvor repræsentanterne for popscenens ungdom ofte lyder som om, de endnu ikke er kønsmodne.

Men tamkattene spinder guld i tidens toneklang.

1 af 2 Coveret til Disclosures aktuelle 'Caracal', der varer 52 minutter i standardversionen og 67 i luksusudgaven.
2 af 2 Disclosure består af brødrene Howard og Guy Lawrence - de optræder 9. februar i Tap1, Kbh. (Foto: Island)
0 kommentarer
Vis kommentarer