Da Tool udsendte ’10.000 Days’ tilbage i 2006, var det nok de færreste i fanskaren, som regnede med, at der skulle gå næsten 5000 dage, før opfølgeren var klar.

Men nu er den her endelig.

Se også: Mystisk: Stjerne var helt væk i Forum

Og har ’Fear Inoculum’ så været værd at vente på? Tja.

Se også: Jysk festival gik helt i sort

Der er ikke sket meget med Tool i de 13 år, hvor metalbandets stilhed har været larmende. Outsiderne fra Los Angeles lyder stadig, som om de står på dørtærsklen til dommedag.

Stilstanden er imidlertid medrivende nok i glimt på ’Pneuma’, ’Invincible’ og albummets titelnummer, men opusset med spillefilmslængde har også en tendens til at mangle action.

Syder og bobler
Tool er først og fremmest stemningsskabere, og der bliver da godt nok hekset ganske gevaldigt rundt omkring i krogene af kvartettens monumentale univers.

Det syder og bobler under gruppens progressive sangstrukturer, der fortsat baseres på skæve rytmer, organiske grooves og radbrækkende riffs, som holdes sammen af malmfuld atmosfære og Maynard James Keenans messende stemmeføring.

Se også: Dødssejler: Superband går til bunds

’Fear Inoculum’ indeholder seks numre, der strækker sig over ti minutter. Det er labyrint-lignende kompositioner, hvor man kan gå på opdagelse med visheden om, at Tool har tjek på håndværket uden at levere skelsættende overraskelser.

Se også: Drømmen brast: Hovednavn skuffede

Det kontrære og kompromisløse ensemble forsøger ihærdigt at blæse lydmuren omkuld mod slut med mægtige ’7empest’, men den står endnu. Det gør Tool også. Heldigvis.

Som efter hovednavnets koncert på Copenhell i juni sidder man imidlertid tilbage med en lidt mat fornemmelse af, at Tool har set endnu bedre dage.