Har verden virkelig brug for endnu et album fra Pet Shop Boys?

Umiddelbart ikke, men når Mike Posner for tiden kan slå Lukas Graham på den britiske hitliste med fordummende ’I Took a Pill In Ibiza’, så har vi.

For Pet Shop Boys laver stadig begavede popskiver.

Se også: Gode gamle popdrenge

Duoens trettende studiealbum kan ikke helt leve op til titlen ’Super’, men ikke desto mindre har englænderne atter begået en tiltalende og underholdende stribe sange.

’Super’ markerer ingen nybrud i Pet Shop Boys’ kølige sound, og alligevel formår 61-årige Neil Tennant og fem år yngre Chris Lowe at fremstå friske på den vittige og mildt ironiske facon, der er karakteristisk for deres katalog.  

Værdigheden i behold
Modsat en jævnaldrende popstjerne som Madonna så er Pet Shop Boys i stand til at videreføre karrieren med værdigheden i behold, og det skyldes fundamentalt, at de først og fremmest er sangskrivere, der har en klassisk tilgang til håndværket.

Tennant og Lowe er - heldigvis - ikke tvunget til at smide tøjet for at få opmærksomhed, men fanklubben smider utvivlsomt hæmningerne i stroboskoplyset, når cabaret-discoen bare dunker derudad på det herlige åbningsnummer ’Happiness’.

Et andet dansabelt højdepunkt, ’Groovy’, citerer Daft Punk, der jo ret paradoksalt må være basalt påvirkede af Pet Shop Boys.

Se også: Daft Punk: Vive la France!

Nostalgiske ’The Pop Kids’ er en slagsang, hvor makkerparret ser tilbage på ungdomsårenes fascination af den popverden, som de senere skulle komme til at sætte deres utvetydige præg på.     

Vi ville nok sagtens kunne overleve, at Pet Shop Boys trak sig tilbage, men for de to veteraner er der efterhånden tale om et korstog frem for en karriere, og de er fortsat værd at følge.