Richard Thompson har aldrig leflet for kommerciel succes. Og han har aldrig opnået den i stor stil.
Måske derfor lider folkrockens legendariske sangskriver og guitarist ikke af musikverdenens ellers så omsiggribende selvfedme.
Mesterligt: Sådan skal det gøres
Thompson virker aldrig mæt og altid sulten. Han fylder 70 til foråret, men englænderens sange skærer stadig helt ind til benet og ryster skånselsløst knoglerne.
Efter ungdomsårenes hovedværker med pionererne Fairport Convention og ekskonen Linda Thompson er ’13 Rivers’ kapacitetens 16. reelle studiealbum i eget navn. Thompson svigter heller ikke denne gang.
Pladen fremstår som en reaktion på de tre akustiske skiver, han har udsendt de senere år, for elektriciteten slår gnister gennem en uforsonlig og karakteristisk usentimental stribe nøjsomt snedkererede numre.
Decideret bidsk
Åbneren ’The Storm Won’t Come’ ulmer af uro, og Thompson finder aldrig ro på bistre sange som ’The Rattle Within’ og den decideret bidske ’The Dog In You’.
Kvaliteten falder på albummets anden halvdel, men det siger mere om den første.
Hovedværk fra Richard den Store
Thompson lyder som Thompson, og alligevel varierer han sit magtfulde greb om metieren med afdæmpede ’My Rock, My Hope’ samt de glinsende forsøg på popsange, ’You Can’t Reach Me’ og ’Pride’.
Skønt familiealbum samler klan
Selv når veteranen pleaser lytteren lidt, er det dog, som om han helst bare vil have sin ukrænkelige musik for sig selv.
Det får han ikke.
