Det hører til sjældenhederne, at musikere genopfinder sig selv omtrent 30 år inde i karrieren, men det gør Stuart A. Staples fra Tindersticks ikke desto mindre på sit tredje soloalbum, ’Arrhythmia’, der er hans første udspil i eget navn siden 2006.
Englænderen fejer sin støvede signatursound nænsomt til siden og overrasker på underspillet vis med abstrakte, nedtonede og flere elektroniske eksperimenter, som er forbløffende atmosfærerige og dragende smukke.
Pladen indeholder fire lange numre, der fungerer hver for sig, men også som en vægtløs enhed med dybe, meditative kvaliteter.
Den barokke åbner, ’A New Real’, er en slags afsporet disco, hvor Suicide og Donna Summer filtres sammen i en pirrende pardans på et dunkelt dansegulv, indtil benene fejes væk, da sangen pludseligt tager en overraskende drejning.
’Memories of Love’ er et hypnotisk og drivende vemodigt trip, som tryllebinder tilsat en delikat sansende vokal af Staples, der dropper sit sædvanligvis nasale croon med slående effekt.
Slæbende ’Step Into Grey’ trækker tråde tilbage til Tindersticks, inden den 31 minutter lange, instrumentale odyssé ’Music for ’A Year In Small Paintings’’, der afslutter ’Arrhythmia’, breder sig ud med skøn, blå minimalisme.
Et album, som ikke kun er sjældent, fordi der står Staples på.
