Får elregningen til at eksplodere

Endless Boogie spiller rock'n'roll med så sitrende højspænding, at det kan mærkes på strømforbruget

Endless Boogie har taget navn efter et album med blueslegenden John Lee Hooker. Foto: No Quarter
Endless Boogie har taget navn efter et album med blueslegenden John Lee Hooker. Foto: No Quarter

Endless Boogie: 'Admonitions' (No Quarter/Playground) Ude 12. november

Hvis AC/DC aldrig var kommet ud af garagen, havde de nok lydt som Endless Boogie.

Og det lyder fantastisk.

Bandet fra Brooklyn spiller rock’n’roll med så sitrende elektrisk spænding, at det kan mærkes på elregningen, men frontmand Paul ‘Top Dollar' Major og hans suspekte slæng af gustne stoddere er det hele værd.

På gruppens femte album, ‘Admonitions’, har Endless Boogie absolut ingen problemer med at leve op til deres navn, for skivens syv numre strækker sig sammenlagt over transcenderende 83 minutter, som man straks får trang til at høre forfra i et uendeligt loop.

Skumle afkroge
Den 22 minutter lange åbner, ’The Offender’, perfektionerer Endless Boogies minimalistiske gerning med et uimodståeligt bistert groove, der slynger lytteren langt ind i næste uge.

Anderledes elastiske ‘Counterfeiter’, som kun varer ni minutter, pulserer med syrehovedernes hang til krautrock, mens hypnotiske ’Jim Tully’ slæber sig rundt i sindets mest skumle afkroge i en lille halv time.

På ‘Disposable Thumbs’ knurrer Major som en grizzlybjørn, der er blevet vækket fra sit vinterhi af realityforeningens julefrokost, inden albummet flygter fra virkeligheden med en dronelignende deroute til sidst.

Når trippet ebber ud, minder Endless Boogie om det første og sidste band i verden.

Outsiderne mener selv, de udøver ’grease with ease’. AC/DC ville bare kalde det ’Bad Boy Boogie’.

Coveret til Endless Boogies aktuelle opus, 'Admonitions', som indeholder syv numre og varer 83 minutter.
Coveret til Endless Boogies aktuelle opus, 'Admonitions', som indeholder syv numre og varer 83 minutter.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri