Formålsløst udspil fra Justin Bieber

'Purpose' er endnu en musikalsk ørkenvandring fra ex-teenageren

Heller ikke denne gang er det lykkes Bieber og hans mange kumpaner at lave et blot tilnærmelsesvist vellykket popalbum. (Foto:Universal)
Heller ikke denne gang er det lykkes Bieber og hans mange kumpaner at lave et blot tilnærmelsesvist vellykket popalbum. (Foto:Universal)

 
Justin Bieber: 'Purpose' (Def Jam/Universal) udkommer 13. november

‘Purpose’ er det første fysiske album med nyskrevne sange  fænomenet Justin Bieber udsender som ikke-teenager (han er nu blevet 21 år), men hvis man af den grund forventer mere kant eller substans fra den unge mand, så går man helt galt i byen. Til gengæld synes Justin Bieber åbenbart, at det er synd for Justin Bieber:

’My life is a movie and everyone's watching / So let's get to the good part and past all the nonsense / Sometimes it's hard to do the right thing / When the pressure's coming down like lightning / It's like they want me to be perfect / When they don't even know that I'm hurting’

Det er sjældent noget kønt syn, når verdensstjerner klager over, hvor hårdt der er at være dem. Heller ikke her. Er det meningen, at fansene skal få dårlig samvittighed eller hvad? Hans eskapader i blitzlysenes nådesløse skær, har han vist kun sig selv at takke for.

Selena oser af sex. (Zuma Press) Intl. kendte Nå, Bieber... Savner du Selena?

Men det er et genkommende problem med folk, der opnår berømmelse i en ung alder og dermed tilbringer livet på en anden planet end os andre. Man har ikke så meget at fortælle om ud over genvordighederne i overhalingsbanen. Det kan der selvfølgelig også komme noget interessant ud af, bare spørg Eminem om det. Men han er også undtagelsen, der bekræfter reglen.

Og så er der selvfølgelig altid den der kærlighed, man kan falde tilbage på. Men heller ikke der, har Bieber nye eller blot tilnærmelsesvis vedkommende vinkler på stoffet.

Millioner af fans over hele kloden elsker hans sange - men en del af de mange hits har Justin Bieber ikke selv orket at lytte på (Foto: Jordan Strauss/AP). Underholdning Hva' sker der, Bieber? Gad ikke høre sine egne sange!

Det får være, hvad det er. Det er straks værre, at Justin Bieber og hans som altid alenlange liste af medkomponister og producere har glemt den gyldne grundregel, når man laver popmusik: det skal være iørefaldende og/eller medrivende. Det er det ikke. På den bane er han for længst blevet overhalet af nogenlunde jævnaldrende kvindelige kollegaer som Miley Curys og Taylor Swift.

Der er faktisk ikke en eneste uforglemmelig sang blandt de hele 19 forsøg her, der for det meste udspiller sig i midttempo og er pakket ind i fantasiløse EDM light produktioner (Skrillex er en af de mange producere). Bedst er uden tvivl den minimalistiske ’Love Yourself’ bygget op over en simpel, repeteret guitarfigur.

Her ses parret sammen til en basketballkamp i 2012, hvor kærligheden var på højt blus (Foto: AP) Intl. kendte Ærlig Justin: Jeg elsker stadig Selena

Men det kan da være, at nogen af dem afslører nye kvaliteter, når den obligatoriske ’Acoustic’-version af albummet engang lander. Det irriterende H&M-lydbillede gør dem i hvert fald ikke noget godt.

Nogen Justin Timberlake er han jo ikke, men Bieber har en glimrende om end noget anonym stemme. Det hjælper dog ikke så meget, når man ikke rigtig har noget at sige. Men egentlig utroligt, at man med det budget han har at gøre godt med, ikke formår at investere i nogle bedre sange. Men smag kan selvfølgelig ikke købes for penge. I hvert fald kun den dårlige af slagsen.