Fuprock: Forklædt som bitch

Lzzy Hale formår ikke at udfylde sin læderjakke i spidsen for amerikanske Halestorm

Lzzy Hale fra den hårdtpumpede kvartet Halestorm, der har sangerindens bror Arejay på trommer. (Foto: AP)
Lzzy Hale fra den hårdtpumpede kvartet Halestorm, der har sangerindens bror Arejay på trommer. (Foto: AP)

Halestorm: ’Into the Wild Life’ (Atlantic/Warner) Udkommer mandag 13. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Rockbands med en kvindelig frontfigur hænger ikke på træerne for tiden, og de står heller ikke på scenerne eller i pladestudierne, hvilket jo er endnu værre.

Det forsøger amerikanske Halestorm heldigvis at ændre, men den læderjakke, som Lzzy Hale bærer på coveret til gruppens tredje album, er desværre det eneste, sangerinden har tilfælles med foregangskvinden Joan Jett.

Se også: Røvtur med afsporet rockbitch

Indhold er der nemlig ikke meget af i Halestorms opblæste hard rock, der hverken er særlig hård eller vild på ellers relativt velskrevne ’Into the Wild Life’.

Kvartettens rebelske attituder fremstår underligt kalkulerede, men tilsat enorme omkvæd fungerer dynamiske slagsange som ’Amen’, ’Mayhem’ og ’Apocalyptic’ driftsikkert i en skamløs effektfuld produktion af garvede Joy Joyce.

Halestorm - bandet fra Pennsylvania gav for nyligt koncert i København. (Foto: Warner)
Halestorm - bandet fra Pennsylvania gav for nyligt koncert i København. (Foto: Warner)

Hale virker dog utroværdig i rollen som rockbitch, og hendes råbevokal bliver noget enerverende i længden, selv om hun immervæk har en imponerende lungekapacitet.

’Into the Wild Life’ lyder mere som et produkt end en plade på fire ballader, der ligeså godt kunne være indsunget af Pink eller Katy Perry.

Poptøserne mangler bare læderjakken. 

1 af 2 Coveret til Halestorms 'Into the Wild Life', som indeholder 13 numre i standardversionen og 15 i luksusudgaven.
2 af 2 Lzzy Hale fra den hårdtpumpede kvartet Halestorm, der har sangerindens bror Arejay på trommer. (Foto: AP)
7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere