Fuprock i motorcykelklubben

Amerikanske Black Rebel Motorcycle Club kommer ingen vegne på endnu et suspekt albumtrip

Black Rebel Motorcycle Club har taget navn efter Marlon Brandos læderklædte bande i klassikeren 'The Wild One' fra 1953. Foto: PIAS
Black Rebel Motorcycle Club har taget navn efter Marlon Brandos læderklædte bande i klassikeren 'The Wild One' fra 1953. Foto: PIAS

Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (PIAS/Border) Ude 12. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tyve år inde i karrieren fremstår Black Rebel Motorcycle Club stadig som et underligt forlorent rockband.

På ’Wrong Creatures’, slængets første album siden 2013, slæber de sig atter dvælende afsted i slipstrømmen fra støjpionererne The Jesus and Mary Chain med æstetiske stiløvelser og suspekt postuleret fuprock.

Se også: Perverse rockkoryfæer hærger igen

Trioen fra San Francisco får dog undtagelsesvis vrængende vokaler og sitrende brug af feedback til at flænse højttalerne med bluesede ’Spook’ og tågede ’King of Bones’, men MC kunne altså være en forkortelse for Mary Chain, når der står Black Rebel foran.

Gruppen blotter en tiltalende side på den skælvende ballade ’Haunt’, hvor de for en gang skyld nærmest lyder som sig selv i en fortættet og atmosfæremættet produktion af rutinerede Nick Launay.

Se også: Rebeller uden sag

Navnlig på sidste halvdel af overlange ’Wrong Creatures’ løber Black Rebel Motorcycle Clubs småpsykedeliske sound imidlertid ud i ingenting, og afsluttende ’Carried from the Start’ og ’All Rise’ er som at høre sort maling tørre.

De bliver aldrig til noget.

Coveret til Black Rebel Motorcycle Clubs ottende album, 'Wrong Creatures', der har en spilletid på 59 minutter.
Coveret til Black Rebel Motorcycle Clubs ottende album, 'Wrong Creatures', der har en spilletid på 59 minutter.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Neneh Cherry: 'Broken Politics' (Smalltown Supersound-album/Ude 19. oktober)
2.Rising: 'Sword and Scythe' (Indisciplinarian-album/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen