Galningene overgiver sig aldrig

Exodus tromler uimodståeligt frem på det rutinerede metalbands sønderlemmende comebackalbum

Exodus er en del af den legendariske metalscene ved regionen Bay Area i Californien. Foto: Nuclear Blast
Exodus er en del af den legendariske metalscene ved regionen Bay Area i Californien. Foto: Nuclear Blast

Exodus: 'Persona Non Grata' (Nuclear Blast/Warner) Ude 19. november

Slayer er opløst, Megadeth er til grin, og Metallica er blevet tilforladelige.

Men Exodus spiller stadig traditionel thrash metal. De gør det sågar tilsat pulveriserende aggression på forbavsende heftige 'Persona Non Grata'.

Veteranerne fra Californien er tilbage efter syv års pladepause, men tempoet fejler til gengæld ikke noget, når veteranerne støver renommeet af med orkanstyrke.

Snottede 'Persona Non Grata' er klassisk Exodus gennem 60 sønderlemmende minutter, hvor de ikke spilder mange sekunder.

Raslende knogler
Hjemvendt fra sin hærgen på Slayers afskedsturné leverer guitarist og sangskriver Gary Holt en kraftpræstation, og fra kapacitetens næver driver radbrækkende riff efter riff efter riff materialet uimodståeligt frem.

Exodus anno 2021 - bandet har skiftet besætning mange gange siden starten i 1979. Foto: Nuclear Blast
Exodus anno 2021 - bandet har skiftet besætning mange gange siden starten i 1979. Foto: Nuclear Blast

Grumme 'Prescribing Horror' får knoglerne til at rasle med tyngde som en hærenhed, mens barnegråden til sidst understreger indtrykket af, at gruppens afsindigt vrælende frontmand, Steve Souza, spiser babyer til morgenmad. Samt frokost.

Slagsangen med den forrygende titel 'The Beatings Will Continue (Until Morale Improves)' er selve soundtracket til gadeoptøjer, og 36 år efter galningene debuterede med klassikeren ’Bonded by Blood’, kan deres rabiate sound fortsat fræse asfalt op.

Titelnummeret går efter struben og slipper aldrig grebet gennem mere end syv minutter. Persona non grata betyder ’uvelkommen person’, men Exodus’ knusende comeback kunne ikke være mere velkomment.

De lyder som et band, der aldrig overgiver sig.    

Coveret til Exodus' nye studiealbum, 'Persona Non Grata', er skabt af den svenske kunstner Pär Olofsson.
Coveret til Exodus' nye studiealbum, 'Persona Non Grata', er skabt af den svenske kunstner Pär Olofsson.
 

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.