Annonce:
Annonce:

Gammel swinger: Dylan helt nøgen

Legenden blotter sig på strålende coveralbum med 30 numre fra før, han ændrede verden

Bob Dylan crooner sange af blandt andre Irving Berlin, Johnny Mercer og Oscar Hammerstein II. Foto: AP
Bob Dylan crooner sange af blandt andre Irving Berlin, Johnny Mercer og Oscar Hammerstein II. Foto: AP
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Bob Dylan: 'Triplicate' (Columbia/Sony) Udkommer 31. marts

Bob Dylan fik som bekendt Nobelprisen i litteratur i december, men med vanlig sans for barok humor følger poeten naturligvis op på hæderen i form af et tredobbelt coveralbum.

Galskaben giver dog mening.

Stormesterens legendariske evner som sangskriver er nemlig aftaget på oldtimerens gamle dage, og pladens klassiske klenodier, der primært er fra tiden før rock’n’roll, klæder Dylan på linje med hans westernoutfits.

Bob Dylans hjerte bløder

’Triplicate’ udsendes i forlængelse af de senere års vellykkede ’Shadows in the Night’ og ’Fallen Angels’, hvor den nu 75-årige amerikaner fortolkede numre, der associeres med Frank Sinatra, og Dylan holder croonerstilen på karrierens 38. studiealbum.       

Annonce:

I et interview for nyligt forklarede veteranen, at han føler sig nøgen og sårbar, når han synger disse længselsfulde, vemodige og sentimentale sange, og ganske paradoksalt fremstår Dylan langt mere personlig og åbenhjertig på ’Triplicate’, end han gjorde på sit seneste album med egne numre, tvivlsomme ’Tempest’ fra 2012.

Kronisk hjertesorg
’Triplicate’ er overdådigt indspillet live i studiet i Hollywood, og værket, der har spillefilmslængde, emmer af tindrende guldalderpop, sort/hvide kærlighedsfilm og whiskysjusser på en tilrøget bar.  

Med sit faste band, strygere og blæsere i ryggen synger Dylan simpelt hen fantastisk. Han er nærværende på hver eneste linje af albummets 30 sange og nyder åbenlyst at leve sig langt ind i det romantiske repertoire, der lider og lider af kronisk hjertesorg.

Intim Bob Dylan blotter sig

Den gamle swinger storswinger gennem ’I Guess I’ll Have to Change My Plans’, ’Braggin’’ og ’Day In, Day Out’, mens han er hjerteskærende intim på sjælere som ‘September of My Years’, ’I Could Have Told You’ og ’It Gets Lonely Early’.

Annonce:

Dylan boltrer sig nænsomt i udsøgte arrangementer med grædende guitarer og en slags storslået mådehold, der iscenesætter hovedpersonen optimalt som en sørgmodig, urkomisk og generøs skikkelse på vej i solnedgangen.

Geniet er populærmusikkens største sangskriver, men han kunne aldrig have skrevet Irving Berlins ’How Deep is the Ocean?’, hvor Dylan går i dybden på bevægende vis, og hans bedrift er, at det lyder som om, evergreenen blev skrevet for, at han skulle synge den.

Bob Dylan - ikonet giver udsolgte intimkoncerter i Operaen i København 6. og 7. april. Foto: AP
Bob Dylan - ikonet giver udsolgte intimkoncerter i Operaen i København 6. og 7. april. Foto: AP
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: