Guldkorn fra Grant

John Grants sublime sange kan sagtens klare det helt store udtræk

Der er mulighed for genhør med John Grants sange, både i form af en liveopførelse med stort orkester samt en opsamling med hans gamle band The Czars. (Foto: Mikkel Khan Tariq)
Der er mulighed for genhør med John Grants sange, både i form af en liveopførelse med stort orkester samt en opsamling med hans gamle band The Czars. (Foto: Mikkel Khan Tariq)

 
John Grant with the BBC Philharmonic Orchestra: 'Live in Concert' (Bella Union)

 
The Czars: 'Best Of' (Bella Union)

46-årige John Grant har med ’Queen of Denmark’ (2010) og ’Pale Green Ghosts’ (2013) lavet to af de senere års allerbedste plader, der ud over et fælles tårnhøjt sangskrivningsniveau med en stribe stærkt selvudleverende og ofte galgenhumoristiske tekster ellers var ret væsensforskellige i lyd og udførelse.

Solodebuten var skabt i samarbejde med bandet Midlake, og lød nærmest som en overset softrock-perle fra 1970’erne, mens efterfølgeren blev undfanget på Island sammen med produceren Biggi Veira, der pakkede Grants sange ind i en omgang digitalt funklende elektro-pop.

Nu genskaber han så mange af sangene fra de to plader bag pianoet sammen med en rocktrio (bas/guitar/trommer) og ikke mindst de 60 M/K’er i BBC Philharmonic Orchestra i en række nye, formfuldendte arrangementer ved Fiona Brice. De kan de sagtens klare.

Dan Auerbach fra The Black Keys, der spiller på deres første danske festival i juni. (Foto: AP) DK MusikNYT NorthSide slipper topnavn

De et tit sket før, at pop- eller rocksangere drukner i strygersovsen, når de begiver sig ud i den slags eskapader, men Grant har en så distinkt og kraftfuld stemme, at den stadig står som dét samlende element, der er i stand til føre sangene ud i nye musikalske landskaber uden at sætte deres egenart over styr.  På en gang grandiost og alligevel stadig intimt. Aldrig mindre end fremragende, og ind i mellem decideret magisk, som når et Rachmaninoff-citat smelter sammen med de elektroniske elementer fra titelnummeret fra ’Pale Green Ghosts’.

Eneste nummer her, der ikke stammer fra de to førnævnte album, er ’Drug’, som er en reminiscens fra Grants tid i bandet The Czars, der efter fem album udgivet mellem 1996-2004 uden at få det mindste hul igennem, imploderede uden i 2005 uden at nogen løftede et øjenbryn af den grund.

Hvis John Grant var kongen af Danmark, ville jeg overveje at blive royalist. I aften spiller han i Aarhus. Foto: Tariq Mikkel Khan Koncert-anm. Store John

Et af den slags bands, der lavede udmærkede men også ret forglemmelige plader, men nu er det bedste fra de tre sidste af dem samt tre covernumre fra den posthume ’Sorry I Made You Cry’ udgivet på albummet ’Best of The Czars’, som  - ud over at den mangler deres eminente fortolkning af Abbas ’Angel Eyes’ - lever ret præcist op til sin titel.

Da opsamlingen er arrangeret i kronologisk orden, er det også ret tydeligt, at Grant hen ad vejen vokser som sangskriver, men bortset fra perlen 'Goodbye’ er der ikke noget undervejs, der for alvor matcher mandens soloting, hverken kompositorisk eller eksistentielt. Men det er der nu heller ikke meget andet der gør. Og alt tyder på, at han blot bliver bedre og bedre med årene.

John Grant - sangskriveren fra Michigan er flyttet til Reykjavik. (Foto: Hordur Sveinsson) INTL. Album-anm. Hiv-smittet sanger skifter ham

0 kommentarer
Vis kommentarer