Håbløs: Springsteen kvajer sig

Ikonet forsøger sig med luftig countrypop på akavet udspil, hvor både sangene og stemmen mangler 

Bruce Springsteen, som fylder 70 i september, har udtalt, han ikke har tænkt sig at tage albummet med på landevejen. Foto: Danny Clinch
Bruce Springsteen, som fylder 70 i september, har udtalt, han ikke har tænkt sig at tage albummet med på landevejen. Foto: Danny Clinch

Bruce Springsteen: 'Western Stars' (Columbia/Sony) Ude 14. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Bruce Springsteens nye album hedder ’Western Stars’. Engang var han vitterligt en lysende stjerne i Vesten. Nu er han slukket. Folkets mandfolk er faldet af på den.

’Western Stars’ forlænger legendens kunstneriske krise, der efterhånden må betegnes som permanent, men omvendt er det ikke en plade, han har lavet før. Forhåbentlig laver han den heller ikke igen.

Se også: Løbet er kørt: Springsteen er færdig

Springsteen forsøger sig overraskende med den luftige, californiske countrypop, som Glen Campbell mestrede i 1960’erne, og stilmæssigt har veteranen vel aldrig været længere væk fra sit ståsted i New Jersey.  

Se også: Springsteen i sorg: Jeg er helt knust

Det er noget af et sats. Og det mislykkes. Genren er simpelthen uforenelig med Springsteen.

Han minder om en støvet cowboy, der står med en paraplycocktail til et poolparty i Hollywood.

Hårdt prøvede
Springsteen har hverken sangene eller stemmen til at udfylde den strygerindsmurte vellyd, og det er nærmest pinligt, når han forsøger at ramme et højstemt croon på ’Hitch Hikin’’ og ’There Goes My Miracle’.

’The Wayfarer’ og ’Tuscon Train’ er dog hæderlige stiløvelser, hvor humanisten nænsomt beriger med velmenende tekster om flere af de hårdt prøvede karakterer, han har portrætteret så behjertet gennem årtier.

Se også: Utroligt: Bossen begik selvmord igen

Men æstetikken er fundamentalt et akavet match for Springsteen, der fremstår inderligt ligegyldig og uambitiøs, mens han læner sig helt op ad Campbell på ’Sundown’ og ’Hello Sunshine’.

Se også: Helt uhørt: Da Bossen var bums

Giganten støtter sig til E Street Band, når han senere på året indspiller en stribe nyskrevne sange, men det er svært at tro på, de gamle venner kan redde The Boss.

Han virker fortabt.

Coveret til Bruce Springsteens 'Western Stars', der er veteranens første soloalbum siden 'Devils & Dust' fra 2005.
Coveret til Bruce Springsteens 'Western Stars', der er veteranens første soloalbum siden 'Devils & Dust' fra 2005.
 

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere