Han var den ægte vare

Hidtil uhørte optagelser med Townes Van Zandt befæster den texanske sangskrivers slående format

Townes Van Zandts sange er sunget af blandt andre Merle Haggard, Bob Dylan, Norah Jones, Steve Earle og Willie Nelson. Foto: Fat Possum
Townes Van Zandts sange er sunget af blandt andre Merle Haggard, Bob Dylan, Norah Jones, Steve Earle og Willie Nelson. Foto: Fat Possum

Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum/Border) Ude 8. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Townes Van Zandt har retmæssigt opnået status af legende indenfor amerikansk sangskrivning efter sin død i en alder af blot 52 i 1997.

Den utæmmelige troubadour ville være fyldt 75 på torsdag, og i den anledning lanceres en stribe af hans ikke tidligere udsendte demoindspilninger fra 1973, hvor han netop havde udsendt seks mere eller mindre fabelagtige album på blot fire år.

Se også: Legende vakt til live i mørkt Jylland

Men der var flere smertelige sange i outsiderens guitarkasse.

Titelnummeret på ’Sky Blue’ og ’All I Need’ har aldrig været ude før i nogen form, og de er begge pragtfulde i Van Zandts karakteristiske, vemodige stil.

Den giftige side
Texaneren optræder solo, og optagelsernes vældige rumklang underbygger den nærmest ubærlige ensomheden i hans musik. Han havde en særlig evne til at lyde som universets sidste melankoliker.

Spillemandens mest kendte nummer, ’Pancho & Lefty’, leverer han i en elastisk version, der virker inspireret af hans bluesforbillede, Lightnin’ Hopkins.

Se også: Afdød kultsanger knirker på ny

Van Zandt var poetisk som Bob Dylan og dyb som Hank Williams, men han havde også en giftig side. Den stikker sit grimme ansigt frem på ’Snake Song’.

Se også: Cowboy skyder på det hele

Han var muligvis bitter over, han aldrig oplevede, at få den hæder, hans uomtvistelige talent fortjente. Det var dog befordrende for Van Zandts musik, og han lyder sulten og forpint på ’Sky Blue’.

Han var den ægte vare. Her serveres han råt.

Coveret til Townes Van Zandts posthume 'Sky Blue', som indeholder 11 sange og har en spilletid på 33 minutter.
Coveret til Townes Van Zandts posthume 'Sky Blue', som indeholder 11 sange og har en spilletid på 33 minutter.
 

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere