Annonce:
Annonce:

Helt alene: Barnlig McCartney

Veteranen eksperimenterer lystigt på ungdommeligt album, hvor han selv betjener alle instrumenter

78-årige Sir Paul McCartney er mangemilliardær og regnes som en af klodens rigeste musikanter. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
78-årige Sir Paul McCartney er mangemilliardær og regnes som en af klodens rigeste musikanter. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Paul McCartney: 'McCartney III' (Capitol/Universal)

Paul McCartney er blevet 78. Men med alderen er legenden nu ikke holdt op med at lege.

I fjor udgav han en børnebog, og hans nye album, ’McCartney III’, indeholder også de uspolerede, nærmest barnlige kvaliteter, der var en stor del af magien hos The Beatles. 

Hjemme hos Paul McCartney

Englænderen indspillede pladen, mens pandemien gjorde, at han var afsondret fra verden i sit studie, og han spiller selv stort set alle instrumenter på sange, der generelt lyder hjemmelavede, inspirerede og uprætentiøse.

’McCartney III’ er nært beslægtet med ikonets charmerende solodebut, ’McCartney’ fra 1970, og makværket ’McCartney II’, der kom ti år senere, hvor han også gav sig lov til at eksperimentere som om, ingen skulle høre resultatet.

Annonce:

Spjætter lystigt
Det skal de heldigvis. Tonen er måske nok uforpligtende, men melodimagerens talent forpligter, og hans grundlæggende musikalitet fornægter sig ikke gennem tre afvekslende kvarter.

Åbningsnummeret ’Long Tailed Winter Bird’ er en herligt groovy raga fra sangskriveren bag ’Blackbird’, mens McCartney manipulerer sin vokal med forfriskende effekt på ’Women and Wives’, der er en vedkommende pianoballade.

Paul McCartney kommer ganske vidt omkring - både hvad angår instrumenter og genrer. Foto: Mary McCartney
Paul McCartney kommer ganske vidt omkring - både hvad angår instrumenter og genrer. Foto: Mary McCartney

Bluesrockeren ’Lavatory Lil’ spjætter lystigt, og i samme riffbaserede stil er buldrende ’Slidin’’ såmænd et af de tungeste indslag i mandens omfattende karriere.

Langstrakte ’Deep Deep Feeling’ er blandt et par skæringer, der er knap så vellykkede, men for en oldtimer, som nærmer sig de 80 somre, kan han sagtens være ’McCartney III’ bekendt.    

Det gamle legebarn må have været ret god som ung.

Coveret til koryfæets 18. soloalbum, 'McCartney III', som indeholder 11 sange og har en spilletid på 45 minutter.
Coveret til koryfæets 18. soloalbum, 'McCartney III', som indeholder 11 sange og har en spilletid på 45 minutter.
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: