Helt uhørt: Da Bossen var bums

Bruce Springsteen udgiver karrierekollektion med hidtil aldrig offentliggjorte numre

Bruce Frederick Joseph Springsteen i 1970'erne - entertaineren fra New Jersey fylder 67 i morgen fredag. Foto: Sony
Bruce Frederick Joseph Springsteen i 1970'erne - entertaineren fra New Jersey fylder 67 i morgen fredag. Foto: Sony

Bruce Springsteen: 'Chapter and Verse' (Columbia/Sony) Udkommer 23. september

På tirsdag udsender Bruce Springsteen selvbiografien ’Born to Run’, og i den forbindelse er veteranen aktuel med opsamlingsskiven ’Chapter and Verse’, der er et slags musikalsk selvportræt i form af 18 sange fra hele karrieren.

Udover klassiske nøglenumre som ’The River’, ’Born to Run’ og ’Born in the U.S.A.’ samt mere skæve albumtracks indeholder affæren dog også fem hidtil ikke udgivne skæringer fra dengang, hvor Bossen stadig var en bums på New Jerseys barscener. 

Harmløs Springsteen

De to tidligste numre er med Springsteens teenageband, The Castiles, der hærgede midt i 1960’erne, og selv om deres skramlede og stereotype garagerock da er ganske herlig, så er det ikke underligt, de ikke blev til noget.

I spidsen for Steel Mill begyndte arbejderklasseknægten for alvor at lede efter sin egen stemme. Der er nerve og bid i bandets basale ’He’s Guilty (The Judge Song)’, men bluesrockeren udvikler sig aldrig til stor kunst. Den slags forsøger talentet imidlertid at imitere på ’The Ballad of Jesse James’, der svajer som The Rolling Stones i sidevind.

Sangen blev indspillet af The Bruce Springsteen Band, men Springsteen lød stadig ikke som Springsteen. Det gjorde han i 1972 i eget navn på akustiske ’Henry Boy’, der kunne have været med på et af hans første to album.

Bossen uden Bruce

Alt i alt er de fem gamle nye numre ret ubetydelige, og alligevel er det faktisk lystigt nok at høre den kommende superstjerne famle sig frem mod det universelt elskede udtryk, der har bjergtaget millioner af mennesker.

Man skulle ikke tro, det var den samme person, som skrålede ’Baby I’ i 1966 og brølede ’Born in the U.S.A.’ små tyve år senere. Men det var det altså. På en måde i hvert fald. 

Coveret til Springsteens 'Chapter and Verse', der udsendes i forbindelse med hans selvbiografi.
Coveret til Springsteens 'Chapter and Verse', der udsendes i forbindelse med hans selvbiografi.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.