Justin Bieber har valgt at udsende ’Changes’ på valentinsdag, hvilket er noget at det eneste ved albummet, som giver mening.
Mange af numrene er nemlig kærlighedserklæringer til superstjernens relativt nye kone, Hailey Bieber, der nok forlader ham inden påske, hvis han er ligeså kedelig privat som i et pladestudie.
Bieber spænder ben for Lukas Graham
’Changes’ er pop uden puls. Det er nærmest antimusik.
Justin Bieber som steril børnelokker
Produktet er blottet for håndværksmæssige kvaliteter, og det er decideret opsigtsvækkende, når det lille højdepunkt ’Intentions’ viser sig at være udstyret med noget så sjældent som en melodi.
Der er ti sangskrivere krediteret på ’Take It Out On Me’, men der er ingen sang. Det er absurd.
Hits uden hooks
Biebers minimalistiske sammensmeltning af bleg R&B og afbleget pop slæber sig ubemærket afsted i midttempo. De 48 minutter føles som 84.
Christopher har i det mindste charme. Hugo Helmig har ørehængere. Bieber har ingen af delene.
’Forever’ er kun næsten catchy med en anonym gæsteoptræden af Post Malone, der sammen med storsynderen Drake må tage en stor del af den tvivlsomme ære for, at man nu om stunder kan slippe afsted med at lave hits uden hooks.
Danske børn banker Justin Bieber
Der er forsvindende lidt at klamre sig til på ’Changes’, hvor Bieber synger i søvne som en træt ung mand, der bare ikke orker længere.
Materialet fungerer ikke på Spotify, og det kommer slet ikke til at fungere, når han vel vender tilbage til Parken i komplet udmattet tilstand efter sommerhalvårets kæmpemæssige stadionturné i Nordamerika.
Farce i Parken: Bieber gad ikke
Idolet har udtalt sig om sine for genren obligatoriske mentale problemer, men han har intet at sige og er bare et symptom på en syg industri.
’Changes’ ændrer intet. Bieber er stadig intetsigende.
