Hvis man har udsat sig selv for nogle af Neil Youngs mange håbløse album fra de seneste årtier, så har man måske svært ved at forstå, hvorfor han regnes for en af rockens allerstørste sangskrivere.

Arkivudgivelsen ’Songs for Judy’ minder imidlertid om gigantens uomtvistelige kvaliteter.

Neil Young: Pothovedet syrer ud

Det 79 minutter lange livealbum rummer ikke tidligere udsendte optagelser fra Youngs amerikanske turné i efteråret 1976, hvor legenden befandt sig i slutningen af karrierens guldalderperiode.

Young var på landevejen med sit rabalderband, Crazy Horse, men inden hesten sparkede, spillede den canadiske cowboy et akustisk sæt, og det er fra de soloshows, materialet på ’Songs for Judy’ er hentet.

Den er gal: Dårligt nyt fra rockgigant

Titlen er en hentydning til troubadourens flippede røverhistorie om, at han har set for længst afdøde Judy Garland nede i salen, hvilket får publikum til at huje, som da han synger om ’stoffer og sprut’ i ’Too Far Gone’.

Ekstraordinært opus
Sangene er generelt afdæmpede, men stemningen er ofte løssluppen, og Young sprudler med en ung mands energi og intens tilstedeværelse, hvad enten han spiller guitar, piano, banjo eller mundharpe.

Poeten pumper sågar løs i et orgel gennem en ekstraordinært spacet version af det stort anlagte kærlighedsopus ’A Man Needs a Maid’.

Efter 41 år: Guldfund i rockverdenen

Young har aldrig udsendt ’No One Seems to Know’ før, og det forstår man egentlig godt. Balladen er ordinær for Youngs standard. I hvert fald den svimlende standard han demonstrerede jævnligt i 1970’erne.

Blandt de 22 numre er der et par relativt upåagtede skæringer, der først dukkede op på Youngs studieplader mere end et årti senere, og ’White Line’ fra det højspændte mesterværk ’Ragged Glory’ er eksempelvis ganske herlig uden strøm.

Vild aften: Rocklegendens tragedie

’Songs for Judy’ indeholder også klassikerne ’Heart of Gold’, ’After the Gold Rush’ og ‘The Needle and the Damage Done’, der efterhånden er ligeså slidte, som manden bag, men de holder sig noget bedre.

Det er sangene, der gjorde Young til et ikon. Og de er ikke kun til Judy. De er til alle.