Historisk: Stones amok på BBC

Rockikonerne udsender ustyrlige optagelser fra ungdomsårenes flabede eskapader i britisk radio

21-årige Mick Jagger som sexsymbol for fantastiske The Rolling Stones i Tivolis Koncertsal i København anno 1965. Foto: Asger Sessingø
21-årige Mick Jagger som sexsymbol for fantastiske The Rolling Stones i Tivolis Koncertsal i København anno 1965. Foto: Asger Sessingø

The Rolling Stones: 'On Air' (ABKCO/Universal) Ude 1. december

5
5.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

The Rolling Stones var et forrygende beatorkester, før legenderne blev verdens største rockband, og der senere groede mos på de berømte rullesten.

Det kan man forsikre sig om i selskab med ’On Air’, som samler lømlernes primale optrædener for BBC i karrierens spæde start fra 1963 til ’65.

Se også: Megaflop: Stones fejlede i Parken

De sørgelige rester af det selvfede The Rolling Stones, der skrabede flere millioner sammen i Parken i oktober, har meget lidt tilfælles med den sultne udgave af slænget, man kan opleve te sig ustyrligt på de britiske radiobølger.   

Tilsat en herlig omgang flabet uskyld fræser purunge Mick, Keith, Brian, Bill og Charlie kådt igennem et pragtfuldt repertoire bestående af enkelte egne sange som ’(I Can't Get No) Satisfaction’ og ’The Last Time’ samt en stribe covers af klenodier fra blandt andre Bobby Womacks og især Chuck Berrys kyndige næver.

Ekstatiske hvin
Kollektionen indeholder 32 sange, hvoraf de otte aldrig tidligere har været udsendt officielt, og lydkvaliteten er overraskende habil, selvom højttalerne uundgåeligt fremstår lidt flossede af og til - i forhold til Parken er ’On Air’ dog ren hifi.

Det er nærmest punk, når Jagger erklærer sin kortvarige kærlighed på Willie Dixons virile blues ’I Just Want to Make Love to You’, der får tøserne til at hvine ekstatisk i radiostudiet, mens The Rolling Stones var det sidste nye skrig.

Se også: Legendariske rullestole i bakgear

Richards kunne ikke ramme en æselrøv med en banjo i Parken, men han er træfsikker på en antik version af ’It’s All Over Now’, hvor guitaristens fuldkommen tøjlesløse solo er et radbrækkende elektrochok.

’Around and Around’ forklarer, hvorfor rock’n’roll blev kaldt pigtråd i genrens barndom, og man kunne så sandelig rive sig til blods på The Rolling Stones i årene længe inden, de blev til rullestolene.

Et friskt pust fra en fjern fortid.  

Coveret til The Rolling Stones' aktuelle 'On Air', der er hentet fra radioshows som 'Top Gear' og 'Saturday Club'.
Coveret til The Rolling Stones' aktuelle 'On Air', der er hentet fra radioshows som 'Top Gear' og 'Saturday Club'.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen