Historisk: Stones flipper helt ud igen

Legenderne genudgiver vildt syrede 'Their Satanic Majesties Request' i jubilæumsversion

The Rolling Stones anno 1967 - om et par uger giver rockveteranerne koncert i Parken. Foto: Michael Cooper/All Over
The Rolling Stones anno 1967 - om et par uger giver rockveteranerne koncert i Parken. Foto: Michael Cooper/All Over

The Rolling Stones: 'Their Satanic Majesties Request - 50th Anniversary Special Edition' (ABKCO/Universal) Ude 22. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

The Rolling Stones var et orkester ramt af kaos i 1967.

Guitaristerne Keith Richards og Brian Jones var ikke bedste venner efter førstnævnte overtog sidstnævntes kæreste, modellen Anita Pallenberg, og bandmedlemmerne røg ind og ud af retssale, fængsler og Marokko på grund af deres stofmisbrug.

LSD, hash og amfetamin var dog ikke det eneste, The Rolling Stones eksperimenterede med. Musikalsk afprøvede de også grænser, og det forløb heller ikke optimalt.

Se også: Triumfen under bæltestedet

I forlængelse af The Beatles’ psykedeliske klassiker, ’Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band’, syrede rivalerne i Stones helt ud på ‘Their Satanic Majesties Request’, der nu udsendes i en ekstravagant 50-års jubilæumsudgave.

Albummet er det svageste i legendernes gyldne glansperiode fra midt i 1960’erne til midt i 1970’erne, men der er flere perler i et ellers tåget morads af halvhjertede indfald og flippede udfald.

Chimpanser og snorkelyde
Farvestrålende ’She’s a Rainbow’ er noget så sjældent som en charmerende popsang af Stones, mens der er sejt rockdrive over ’Citadel’, og ’2000 Light Years from Home’ betager med et hypnotisk groove.  

Bill Wymans eneste leadvokal for ikonerne findes på intetsigende ’In Another Land’, der ganske betegnende ebber ud med bassistens snorkelyde.

Se også: Da det rullede for Stones

Bandets flowerpower mangler power på de diffuse trips ’Gomper’ og ’On with the Show’, som ikke kommer nogen vegne, og ’Sing This All Together (See What Happens)’ minder om en flok chimpansers leg med alskens aparte instrumenter i en legetøjsbutik.

‘Their Satanic Majesties Request’ er afgjort en enestående udgivelse i Stones’ historiske katalog, men man skal tage noget ulovligt for at få en særlig stor oplevelse, når man lytter til roderiet.

Se også: Svinedyre Stones: Rekord i Parken

Den aktuelle luksusversion er visuelt flot udført uden dog at indeholde ekstramateriale. Lydmæssigt imponerer genudgivelsen på vinyl og cd i både kalejdoskopisk stereo og mono med masser af pondus, men materialet er altså knap så euforiserende som de stoffer, d’herrer væltede rundt i.

En rigtig stener.

Den nye udgave af 'Their Satanic Majesties Request' indeholder to compact discs og to vinyler.
Den nye udgave af 'Their Satanic Majesties Request' indeholder to compact discs og to vinyler.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Roger Waters er med i kalenderen
Kommende album
Nicki Minaj figurerer på megalisten

Thomas Treo skamhører

1.Stuart A. Staples: 'Arrhythmia' (City Slang-album/Ude 15. juni)
2.Nick Lowe: 'Tokyo Bay/Crying Inside' (Yep Roc-ep/Ude 15. juni)
3.Ty Segall & White Fence: 'Joy' (Drag City-album/Ude 20. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Parquet Courts: 'Wide Awake!' (Rough Trade-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen