Hooligans hærger igen

The Prodigy er typisk tilbage med hovederne under armen på eksplosiv fuser

The Prodigy - trioen fra Essex giver koncert på den fynske festival Tinderbox fredag 26. juni. (Foto: Playground)
The Prodigy - trioen fra Essex giver koncert på den fynske festival Tinderbox fredag 26. juni. (Foto: Playground)

The Prodigy: 'The Day Is My Enemy' (Cooking Vinyl/Playground) Ude 30. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Prodigy kan fejre 25 års jubilæum i år, hvilket egentlig er noget af en selvmodsigelse for et band, der altid har lydt som om, de sprang i luften.

Og det fortsætter de unægtelig med på ’The Day Is My Enemy’.

Se også: Her er verdens mest kontroversielle sang

Albummet er et gennemtrængende ekko af storhedstiden midt i 1990’erne, og atter hærger de tre kumpaner gennem et massivt smældende minefelt af militante beats, så det minder om garvede hooligans på pubcrawl med Red Bull og billig narko pumpende i blodet.

Rabalderet fremstår efterhånden ret postuleret, men det dynamiske titelnummer, hiphop-tunge ’Rok-Weiler’ og atypisk stemningsfulde ’Invisible Sun’ fungerer efter hensigten.

Så snart sangskrivningen ikke er effektfuld nok, virker ’The Day Is My Enemy’ dog øjeblikkeligt enerverende, og hektiske ’Nasty’, ’Rebel Radio’ og ’Ibiza’ er som at fare vild i en spillehal på Solkysten.   

Se også: Fynsk festival hyrer verdensnavn

Subtile kan man ikke beskylde The Prodigy for at være, og deres tekster er stadig en slags kikset graffiti, men når de fyrer op under dynamitten på Tinderbox til sommer, så kan man nu sagtens forestille sig, at der går ild i Tusindårsskoven.

I stuehøjttalerne beviser veteranerne derimod, at man åbenbart kan sprutte, eksplodere og detonere samtidig med, at man er lidt af en gammel fuser.

1 af 2 Coveret til The Prodigys sjette album, 'The Day Is My Enemy', der indeholder 14 sange fordelt på 56 minutter.
2 af 2 The Prodigy - trioen fra Essex giver koncert på den fynske festival Tinderbox fredag 26. juni. (Foto: Playground)
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere