Hun er ikke til at stå for

Når pragtfulde Veronica Maggio synger pop, ville man ønske, man var svensker

Veronica Maggios nye album er skabt i samarbejde med en stribe svenske producere. (Foto: Dan Monick)
Veronica Maggios nye album er skabt i samarbejde med en stribe svenske producere. (Foto: Dan Monick)

Veronica Maggio: 'Den första är alltid gratis' (Copenhagen/Universal) Udkommer fredag 6. maj

4
4.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Den umiskendeligt svenske popstjerne Veronica Maggio har de senere år opnået status af folkeeje i hjemlandet, og til august giver hun sågar koncert på selveste Stockholms Olympiastadion.

Maggios kunst er ikke helt så stor som hendes popularitet hinsidan, men mindre kan sagtens gøre det, og sangerindens femte studiealbum, ’Den första är alltid gratis’, er en lille perle i broderfolkets stolte tradition for at skabe uforfalsket kvalitetspop.

Se også: Endnu en popsmart svensker

Nationalhelten Håkan Hellström synes stadig at være inspirationskilden til Maggios frejdigt boblende popsange, der simpelt hen er ved at eksplodere af en særlig svensk blanding af bristefærdig uskyld og vemodig eufori.

Maggio er blevet 35, og det virker noget problematisk, at hun stadig er indbegrebet af en jomfruelig teenagefantasi i blafrende sommerkjole, men når hun slikker lytterens trommehinder på ørehængere som ’Svart sommar’, titelnummeret og ’Ayahuasca’, så tilgiver man gerne det tækkelige image.

Se også: Vidunderlige Veronica

Hitmagerens sødmefulde sangstemme er en pryd for modersmålet, som hun kærtegner med ynde og appeal, der i sammenligning får dansk til at minde om serbokroatisk.   

’Den första är alltid gratis’ præges diskret af flere guitarer end forgængeren ’Handen i fickan fast jag bryr mig’, men ellers er der intet nyt under solen, og blondinen fra Uppsala vil utvivlsomt få svenskerne til at skråle med på sine nye popslagere hele sommeren.

Kort sagt bra.

Veronica Maggio på Roskilde i fjor - fredag 24. juni optræder hun på Tinderbox. (Foto: Polfoto)
Veronica Maggio på Roskilde i fjor - fredag 24. juni optræder hun på Tinderbox. (Foto: Polfoto)
 

1 af 2 Coveret til Veronica Maggios femte album, 'Den första är alltid gratis', der har en spilletid på 44 minutter.
2 af 2 Veronica Maggios nye album er skabt i samarbejde med en stribe svenske producere. (Foto: Dan Monick)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen