Ikonisk rockband med æren i behold

Pixies serverer mere candyfloss og pigtråd på modent album, veteranerne sagtens kan være bekendt

Pixies fra venstre: Joey Santiago, Paz Lenchantin, David Lovering og Black Francis - de optræder i K.B. Hallen 1. oktober. Foto: Travis Shinn
Pixies fra venstre: Joey Santiago, Paz Lenchantin, David Lovering og Black Francis - de optræder i K.B. Hallen 1. oktober. Foto: Travis Shinn

Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG/Warner) Ude 13. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det føles ikke sådan, men Pixies har efterhånden været gendannet dobbelt så længe, som de eksisterede oprindeligt.

Mellem 1986 og 1993 blæste bandet fra Boston ikke mindst Kurt Cobain og Thom Yorke omkuld med hæsblæsende dynamik mellem støj og stilhed.

Se også: Ikke bare et skaldet rockband

Mellem 2004 og 2019 er Pixies’ orkanagtige vildskab aftaget, men gruppen er modnet uden at miste essensen, og de er stadig medrivende på ’Beneath the Eyrie’, der er deres tredje studiealbum siden genopstandelsen.

Højdepunktet ’On Graveyard Hill’ er et mageløst rocksus, som minder om alle kvartettens gammelkendte kvaliteter. Sangens hook er uafrysteligt, og melodien river og flår i øregangene. Pragtfuldt.

Eksplosiv stil
Så forrygende er Pixies kun en gang på skiven, men bundniveauet er solidt, når amerikanerne atter vikler candyfloss ind i pigtråd. 

Black Francis er fortsat en imposant skikkelse i front, og hele hans vældige korpus dirrer af harm desperation på intense ’St. Nazaire’, der undtagelsesvis protesterer imod, at Pixies er blevet mildere med alderen.

Se også: Hit på hit på hit på hit på hit på hit

Leadguitarist Joey Santiago røg i rehab for et par år siden, men ellers har han aldrig trukket de store overskrifter. Han fortjener bedre. Igen glimter han med sin vildt ekspressive og eksplosive stil.

Se også: Rockstjerne kalder anmelder røvhul

Pixies’ relativt nye bassist, Paz Lenchantin, skruer op for bandets underliggende hang til latinsk vanvid på ’Los Surfers Muertos’, og alt i alt surfer det skelsættende orkester behændigt videre på en skøn bølge.

Medvinden bliver aldrig som i gamle dage. Mindre kan sagtens gøre det.

Coveret til Pixies' 'Beneath the Eyrie', hvor bandet igen har samarbejdet med den britiske producer Tom Dalgety.
Coveret til Pixies' 'Beneath the Eyrie', hvor bandet igen har samarbejdet med den britiske producer Tom Dalgety.
 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere