Trickys popularitet er dalet drastisk siden debuten med mesterværket ’Maxinquaye’ i 1995, men englænderen fortsætter ufortrødent med at udforske sit lyssky univers, og kvaliteten er stadig meget højere end hans salgstal.
Manden har aldrig udgivet et svagt album, og nummer elleve i rækken er bestemt ingen undtagelse.
Hvor hashtågerne aldrig letter
Pladen er opkaldt efter Trickys fødenavn Adrian Thaws, hvilket måske umiddelbart indikerer, at skiven har en klassisk Tricky-sound, men kapaciteten har nok aldrig varieret sin gerning så markant.
’Nicotine Love’ burde man kunne høre på en natklub, hvis man altså går på en dyster natklub, men Tricky lufter også ud i sit iltfattige univers i form af betagende ’Something In the Way’.
Duet med Oh Land
Som altid ledsages han af relativt obskure sangerinder og rappere, og furien Bella Gotti indtager en ilter hovedrolle på den pumpende hiphop-skæring ’Gangster Chronicles’ og råt smældende ’Why Don’t You’.
Københavnske Oh Land gør ikke den store forskel i en tempereret duet kaldet ’Right Here’, mens Tricky er i intens storform med Blue Daisy på besættende ’My Palestine Girl’.
Countryblues, rock og reggae får han også indlemmet i sin stemningsmættede verden, der uanfægtet af modeluner og kommercielle interesser fortsætter med at fascinere.
Imponerende.
