Impotent: Slap sex på tynd silke

Bruno Mars og Anderson .Paak vil for lidt som Silk Sonic med uforløst pastiche af makkerparrets idoler

Souldisciplene Anderson .Paak (tv.) og Bruno Mars får hjælp af legendariske Bootsy Collins. Foto: Warner
Souldisciplene Anderson .Paak (tv.) og Bruno Mars får hjælp af legendariske Bootsy Collins. Foto: Warner

Silk Sonic: 'An Evening with Silk Sonic' (Atlantic/Warner) Ude 12. november

Når to stjerner slår sig sammen i musikverdenen, kaldes det en superduo.

Musikalsk er mødet mellem Bruno Mars og Anderson .Paak imidlertid knap så super.

Det amerikanske makkerpar er døbt Silk Sonic af samarbejdspartneren Bootsy Collins, der sammen med James Brown, George Clinton og Marvin Gaye er blandt de oplagte forbilleder, når Mars og Paak drømmer sig tilbage til 1970’ernes svedige soul.

Æstetikerne er kompetente, men funk bliver aldrig rigtig en forkortelse af funklende på debutalbummet ’An Evening with Silk Sonic’, der er en kort aften på 31 minutter, som alligevel er overfladiske i længden.

For meget honning
Der er glimt i både øjnene og juvelerne, de synger om, og Silk Sonic er grundlæggende interesserede i lækkerhed på alt fra ladies til silkelagener.

Man mister dog hurtigt interessen, for trods velsmurte stiløvelser som ’Leave the Door Open’ og ’Smokin Out the Window’ er bromancen underligt indholdsløs og ultimativt meningsløs.  

Der er for meget honning og intet, der stikker dybt, når ’Skate’ skøjter på overfladen, mens der vrikkes impotent med understellet til ’Fly as Me’ og ’777’, der anstrenger sig for meget til at blive funky.

Tosomhed kan være lykken. Mars og Paak er bedre hver for sig.

Coveret til aktuelle 'An Evening with Silk Sonic', som indeholder ni numre og har en spilletid på 31 minutter.
Coveret til aktuelle 'An Evening with Silk Sonic', som indeholder ni numre og har en spilletid på 31 minutter.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri