Ariana Grande er blevet stor. Virkelig stor. Hun er vel ugens største popstjerne.
Hvis man ikke kendte amerikaneren før den fatale tragedie ved hendes koncert i Manchester for et par år siden, så vidste man i hvert fald, hvem hun var bagefter.
Senest har Grandes forliste forhold til rapperen Mac Miller, der siden døde af en overdosis, og komikeren Pete Davidson katapulteret hende helt op i toppen af showbiz.
Diva groft mishandlet i Herning
Sangerinden laver imidlertid også musik, og den er faktisk ret bemærkelsesværdig på hendes femte album, ’Thank U, Next’.
Flere af numrene sværmer nærmest uundgåeligt om Grandes ulykkelige romancer, som hun generelt bearbejder uden at forfalde til de forventede klichéer.
I selvsikker stil
Stemmemæssigt er Grande sin generations Mariah Carey, men hun holder vokal-akrobatikken på et forbavsende tåleligt niveau i en typisk, minimalistisk og let forgængelig R&B-produktion, der ikke ligefrem er epokegørende.
’Bloodline’ strutter på et Jamaica-beat, ’Ghostin’ er vitterligt spooky, og strygere løfter effektfuldt hendes ellers noget sterile udtryk på ’Needy’ og ’Bad Idea’, men ellers står de gode idéer ikke i kø.
Forrykt superstjerne i Royal Arena
I den suspekte genre er noget så elementært som hooks, dynamik og melodier blevet en himmelråbende mangelvare. Grande - eller snarere hendes horde af sangskrivere - leverer dog den eftertragtede vare på iørefaldende skæringer som ’NASA’, ’Fake Smile’ og megahittet ’7 Rings’.
Hun lukker albummet i selvsikker stil med æggende ‘Break Up with Your Girlfriend, I'm Bored’.
’Thank U, Next’ holder nok længere end hendes næste kæreste. Grande er også stor i den kommende uge.
